Efa

Mørke.

En af Midians fem sønner og sønnesøn af Abraham (1 Mos 25,4). Byen Efa, som han gav navn til, nævnes i Es 60,6, 7. Denne by og dens omliggende område udgjorde en del af Midian på den østlige bred af Det Døde Hav. Den havde en overflod af dromedarer og kameler (Dom 6,5).

1 Krøn 2,46, en medhustru til Kaleb.

1 Krøn 2,47, en efterkommer af Juda.

Efa, et ord af egyptisk oprindelse, der betyder mål; et kornmål, som rummede “tre sea eller ti omer,” og som svarede til bat for væsker (2 Mos 16,36; 1 Sam 17,17; Zak 5,6). Den dobbelte efa i Ordsp 20,10 (randnote, “en efa og en efa”), 5 Mos 25,14, betyder to efaer, den ene falsk og den anden retfærdig.