Efod

Noget ombundet, en hellig klædning, som oprindeligt blev båret af ypperstepræsten (2 Mos 28,4), senere af den almindelige præst (1 Sam 22,18), og som var karakteristisk for hans embede (1 Sam 2,18, 28; 14,3). Den blev båret af Samuel og også af David (2 Sam 6,14). Den var lavet af fint linned og bestod af to stykker, som hang ned fra halsen og dækkede både ryggen og forsiden, oven over kjortlen og yderklædningen (2 Mos 28,31). Ypperstepræstens efod var broderet i forskellige farver. De to stykker var sammenføjet over skuldrene (derfor på latin kaldt superhumerale) med spænder eller hægter af guld eller ædelsten og fastgjort omkring livet med et “kunstfærdigt bælte af guld, blåt, purpur og fint tvundet linned” (28,6-12).

Brystskjoldet, med Urim og Tummim, var fæstnet til efoden.