Efod

ef'-od ('ephowdh (28 gange), 'ephodh (20 gange), 'ephodh; Septuaginta epomis, ephoth, ephod, ephoud, stole exallos, stole bussine):

(1) En hellig præstekjole, oprindeligt designet til ypperstepræsten (2 Mos 28,4; 2 Mos 39,2), og lavet "af guld, blåt, purpur, karmosinrødt og fint lærred," holdt sammen af to skulderstykker og et kunstfærdigt vævet bælte, som tjente som bælte til efoden. På skulderstykkerne var to onykssten, hvorpå de tolv israels stammers navne var graveret. Det er ukendt, om efoden strakte sig under hofterne eller kun til livet. Fastgjort til efoden med kæder af rent guld var et brystskjold indeholdende tolv ædelsten i fire rækker. Under efoden var ens blå kjole strakt ud til præstens fødder. Efod-kjolen var således en kjole, der omfattede ud over selve den lange kjole, efoden med dens skulderstykker og domsbryststykket.

(2) Fra de historiske bøger lærer vi, at efoder blev båret af andre personer end ypperstepræsten. Således blev drengen Samuel iført en linned efod, mens han assisterede den aldrende ypperstepræst (1 Sam 2,18); præsterne i Nob, 85 i tallet, beskrives som mænd, der bar linned efod (1 Sam 22,18); og David blev iført en linned efod, da han dansede i processen, som bragte arken ind i Jerusalem (2 Sam 6,14). Efoden blev anset for passende for kongen ved denne højtidelige og glædelige lejlighed; men det ville være at læse mere ind i fortællingen end den indeholder for at slutte, at almindelige tilbedere regelmæssigt blev iført efoden; og vi skal ikke antage, at præster andre end ypperstepræsten var vant til at bære efoder så rige og kunstfærdige som ypperstepræstens. Abijatar, som blev ypperstepræst efter sin fars mord af Doeg, bragte sandsynligvis til Davids lejr efoden båret af ypperstepræsten i hans tjeneste i Nob (1 Sam 23,6), og gennem denne efod søgte David ved visse anledninger at erkende Herrens vilje (1 Sam 23,9; 1 Sam 30,7}). Nogle har hævdet, at efoden, som Abijatar bar i sin hånd, var en billede snarere end en præstekjole, men der synes ingen tilstrækkelig grund til at anse den for andet end en kjole til ypperstepræsten. Efoden, bag hvilken Golias' sværd blev opbevaret indpakket i klæde, kunne godt være en kjole ophængt på væggen eller selv indpakket i beskyttende stof (1 Sam 21,9).

(3) Efoden omtalt i Dom 17,5; Dom 18,14 f; Hos 3,4 er forbundet med terafim og andre afgudske billeder. Vi må åbent bekende, at vi ikke kender efoden form, størrelse og brug i disse tilfælde, selvom selv her efoden godt kunne have været en præstekjole. Samme bemærkning gælder for efoden lavet af Gideon, og som blev genstand for avgudsdyrkelse i Israel (Dom 8,27). Det er blevet argumenteret, at en kjole ikke ville koste sytten hundrede sekel guld. Muligvis oprettede Gideon et dyrkelsesapparat indeholdende andre genstande, ligesom Mikas moder begyndte med løftet om at lave et udskåret billede og et støbt billede, og senere tilføjede en efod og terafim (Dom 17,1-5). Desuden, hvis ædelsten og brillanter blev lagt på Gideons efod, hvem kan så sige, at det ikke kostede sytten hundrede sekel? Litteratur.

Braun, De vestitu sacerdotum (1698), 462 ff; Ugolini, Thesaurus antiquitatum sacrarum (1744-69), XII, 785 f; Ancessi, Annales de philos. chretienne, 1872; Konig, Rel. Hist. of Israel, 107 ff; Van Hoonacker, Le sacerdoce levitique (1899), 370 ff; Foote, The Ephod, in "Johns Hopkins University Circulars," 1900.

John Richard Sampey

e'-fod ('ephodh):

Fader til Hanniel, fyrste blandt Manasse (4 Mos 34,23).