Farverens mark

fool'-ers mark, (sedheh khobhec): I alle henvisninger forekommer "ledningen fra det øvre bassin, på vejen til farverens mark"; dette må have været et velkendt landemærke i Jerusalem i monarki-tiden. Her stod Rabsjake i sin samtale med Eliakim og andre på muren (2 Kong 18,17; Es 36,2); tydeligt kunne vejen høres fra murene. Her mødte Esajas Akaz og hans søn Sear-jasjub efter Herrens befaling (Es 7,3). En gammel opfattelse placerede disse begivenheder et sted ved det nuværende Jaffa-portål, da der her løber en akvædukt fra Birket Mamilla uden for murene til Birket Hamam el Batrah inden for murene; den tidligere blev betragtet som det "Øvre bassin" og kaldes traditionelt det "Øvre bassin" af Gihon. Men disse bassiner og denne akvædukt er helt sikkert fra senere tid (se JERUSALEM). En anden opfattelse placerer denne vej på byens nordside, hvor der er omfattende rester af en "ledning", der løber ind fra nord. Til fordel for dette taler det faktum, at nord var den sædvanlige angrebsside og den sandsynlige position for Rabsjake at samle sin hær; det passer også forholdene i Es 7,3. Desuden placerer Josephus (BJ, V, iv, 2) i sin beskrivelse af murene et "Farverens mindesmærke" ved det nordøstlige hjørne, og navnet "farver" overlevede i forbindelse med nordmuren til det 7. århundrede, da pilgrim Arculf nævner en port vest for Damaskusporten kaldet Porta Villae Fullonis. Den mest sandsynlige opfattelse er imidlertid, at denne ledning var forbundet med Gihon, det nuværende "Jomfruens fontæne" (se GIHON). Dette var velkendt som "den øvre kilde" (2 Krøn 32,30), og bassinnet, som vi ved var ved kilden, ville sandsynligvis være kaldet det "Øvre bassin." I denne egn - eller længere ned i dalen ved En-rogel, som nogle antager betyder "farvernes kilde" - er det naturlige sted at forvente "farvning." Et sted langs Kidron-dalen mellem Jomfruens fontæne og sammenløbet med Tyropæon var den sandsynlige skueplads for mødet med Rabsjake; samtalene kan helt rimeligvis være foregået tværs over dalen, hvor den assyriske general stod på en del af de klippeskrænter, nu dækket af landsbyen Siloam.

E. W. G. Masterman