Fastholdelse af synder

re-ten'-shun, (krateo, "at gribe fast om" (Joh 20,23)): Det modsatte af "syndernes forladelse." Hvor der ikke var noget tegn på omvendelse og tro, havde de troendes fællesskab ingen bemyndigelse til at give forsikring om tilgivelse og kunne derfor kun advare om, at syndens skyld blev fastholdt, og at synderen forblev under Guds dom.

Mens en sådan fastholdelse har sin plads i forbindelse med al forkyndelse af evangeliet, eftersom nådens tilbud er betingede, udøves den især, ligesom absolutionen, i en præsts personlige omgang med en nadvergæst som forberedelse til modtagelsen af Herrens nadver. Ligesom absolutionen egentlig er en forsikring om individuel tilgivelse, således er fastholdelsen en forsikring om individuel ikke-tilgivelse. At fastholdelsen udøves af tjenesten, ikke som en stand, men som repræsentanter for de troendes menighed, som Kristus gav nøglemagten, vises af Alford, Greek Testament, til ovennævnte sted. Se også Melanchthon, Appendix to the "Schmalkald Articles."

H. E. Jacobs