Spring til indhold

Fattig

På engelsk: Poor

Easton's Bible Dictionary

1

Moselovgivningen vedrørende de fattige er særlig vigtig.

2

De havde ret til at samle efterladte aks på markerne (3 Mos 19,9, 10; 5 Mos 24,19, 21).

3

I sabbatsåret skulle de have deres del af udbyttet fra markerne og vingårdene (2 Mos 23,11; 3 Mos 25,6).

4

I jubelåret fik de deres ejendom tilbage (3 Mos 25,25-30).

5

Åger var forbudt, og et klædningsstykke, der var givet i pant, skulle gives tilbage, før solen gik ned (2 Mos 22,25-27; 5 Mos 24,10-13). De rige skulle være gavmilde mod de fattige (5 Mos 15,7-11).

6

I sabbats- og jubelårene skulle trællen frigives (5 Mos 15,12-15; 3 Mos 25,39-42, 47-54).

7

Visse dele af tienderne blev tildelt de fattige (5 Mos 14,28, 29; 26,12.13).

8

De havde del i festerne (5 Mos 16,11, 14; Neh 8,10).

9

Løn skulle betales ved hver dags slutning (3 Mos 19,13).

I Det Nye Testamente (Luk 3,11; 14,13; ApG 6,1; Gal 2,10; Jak 2,15, 16) har vi lignende påbud givet med hensyn til de fattige. Tiggeri var ikke almindeligt under Det Gamle Testamente, mens det var det på Det Nye Testamentes tid (Luk 16,20, 21 osv.). Men tiggeri hos dem, der er i stand til at arbejde, er forbudt, og alle sådanne pålægges at “arbejde med deres egne hænder” som en kristen pligt (1 Thess 4,11; 2 Thess 3,7-13; Ef 4,28). Dette ord bruges billedligt i Matt 5,3; Luk 6,20; 2 Kor 8,9; Åb 3,17.

International Standard Bible Encyclopedia

poor ('ebhyon, dal, `ani, rush; ptochos):

I. I Det Gamle Testamente.

De fattige har en fremtrædende plads i Bibelen; det siges ganske vist, at der ikke burde være nogen fattige blandt hebræerne, fordi Jahve ville velsigne dem så rigt (5 Mos 15,4 den reviderede engelske oversættelse (britisk og amerikansk) og King James-randnoten); men dette skulle kun virkeliggøres under bestemte betingelser om lydighed (5 Mos 15,5), og i 5 Mos 15,11 siges det: "De fattige vil aldrig ophøre i landet"; men de skulle sørge for, at ingen blev efterladt i nød. Selve grundlaget for den hebraiske religion var Guds medlidenhed med et fattigt og undertrykt folk.

1. De anvendte ord:

Ordene for "fattig" er især 'ebhyon, "begærende," "trængende," "fattig" (2 Mos 23,6 osv.); dal, "bevægende," "svajende," deraf svag, fattig, ringe (2 Mos 23,3 osv.); dallah, "fattigdom," "svaghed" (2 Kong 25,12 osv.); rush, måske "at ryste," "skælve," "at være fattig," "forarmet" (1 Sam 18,23 osv.); `ani, også `anaw, "fattig," "undertrykt," fra `anah, "at bøje" eller "bøje sig ned" (2 Mos 22,25 osv.); `aneh, aramæisk (Dan 4,27), chelekhah, "elendighed" (Sl 10,8; Sl 10,14); yarash, "at gøre fattig" (1 Sam 2,7); machsor, "mangel" (Ordsp 21,17); micken, "en trængende" (Præd 4,13; Præd 9,15 bis,16).

2. Fremstillinger:

(1) Almindeligt.--Gud (Jahve og 'Elohim) fremstilles som en, der har særlig omsorg for "de fattige," hvilket blev illustreret ved folkets udfrielse fra egyptisk fattigdom og trældom og aldrig måtte glemmes af dem (5 Mos 24,22); som den, der straffer de fattiges undertrykkere og belønner dem, der er venlige mod dem; Gud selv var de fattiges beskytter og frelser (2 Mos 22,23): "Hvis du på nogen måde plager dem, og de på nogen måde råber til mig, vil jeg visselig høre deres råb; og min vrede skal blusse op," osv. (5 Mos 15,9; 5 Mos 24,15; 1 Sam 2,8; Job 31,16; Sl 9,18; Sl 12,5; Ordsp 19,17; Es 25,4; Præd 5,8, "en, der er højere end den høje, giver agt," osv.).

(2) Gavmildhed mod de fattige påbydes særligt (5 Mos 15,7), og de skulle vogte sig for selvbedrag og modvilje i dette (5 Mos 15,9; 5 Mos 15,10).

(3) Særlige bestemmelser blev truffet til fordel for de fattige:

(a) Hvert tredje år skulle en tiende gives "til levitten, til den fremmede, til den faderløse og til enken," for at Jahve måtte velsigne dem (5 Mos 14,28; 5 Mos 14,29; 5 Mos 26,12);

(b) de fattige skulle have fri brug af alt, hvad der voksede af sig selv på mark eller i vingård i sabbatsåret (2 Mos 23,10; 3 Mos 25,5; 3 Mos 25,6);

(c) hvert år skulle efterhøsten på markerne og i vingårdene tilhøre de fattige, markernes hjørner skulle efterlades til dem, og hvis et neg blev glemt, skulle det blive liggende (3 Mos 19,9; 3 Mos 19,10; 3 Mos 23,22; 5 Mos 24,19);

(d) frugt og modent korn på en mark måtte spises af enhver sulten person, men intet måtte bæres bort (5 Mos 23,24; 5 Mos 23,25);

(e) ved ugefesten skulle de fattige deltage (5 Mos 16,9-12);

(f) hvert syvende år skulle der være en "eftergivelse" af gæld (5 Mos 15,1); i det syvende trældomsår skulle den hebraiske træl gå fri (2 Mos 21,2), eller i jubelåret, hvis det kom først, ved hvilken lejlighed--det halvtredsindstyvende år--ejendom, der var blevet solgt, vendte tilbage til sin ejer eller hans familie (3 Mos 25,8-17);

(g) de skulle villigt låne til de fattige, og der måtte ikke tages rente eller forøgelse af deres brødre (2 Mos 22,25; 3 Mos 25,35-37; 5 Mos 15,7); i 3 Mos 25,39 måtte ingen fattig hebræer gøres til træl, og hvis han var daglejer, måtte han ikke herskes over med hårdhed (25,43); hans løn skulle gives ham dagligt (3 Mos 19,13; 5 Mos 24,15); ingen enkes klædning måtte tages som pant (5 Mos 24,17), heller ikke håndkværnen eller den øverste kværnsten, som var så nødvendig for det daglige liv (5 Mos 24,6); en mands klædning skulle gives tilbage til ham før solnedgang, og intet hus måtte betrædes for at tage eller hente noget pant (5 Mos 24,10-13); overtrædelse af disse love skulle være synd og deres overholdelse retfærdighed (5 Mos 24,13; 5 Mos 24,15 osv.; se almisser, almissegivning);

(h) retfærdighed skulle vises de fattige (2 Mos 23,6; 5 Mos 27,19, "Forbandet være den, der fordrejer den ret, der tilkommer den fremmede, den faderløse og enken"); (i) ofringer blev gradueret efter midler (3 Mos 5,7; 3 Mos 12,8).

(4) Bestemte straffe var ikke altid knyttet til disse love, og profeterne og salmisterne har mange klager over den uretfærdige behandling og undertrykkelse af de fattige, i strid med Guds vilje, og hyppige formaninger til retfærdighed og tilbørligt hensyn til dem (Sl 10,2; Sl 10,9; Sl 12,5; Sl 14,6; Es 3,14; Es 3,15; Jer 2,34; Ez 16,49, "Sodomas .... misgerning"; Ez 18,12; Ez 18,17; Ez 22,29; Am 2,7; Am 4,1; Hab 3,14; jf. Job 20,19; Job 24,9; Job 24,14 osv.; Ordsp 14,31).

(5) Pligten til at sørge for de fattige fremstilles ofte og stærkt, og guddommelige løfter knyttes til dens opfyldelse (Sl 41,1; Sl 72,12 ff; Ordsp 17,5; Ordsp 22,9; Ordsp 28,3; Ordsp 28,17; Es 58,7; Jer 22,16; Ez 18,17; Dan 4,27; Zak 7,10 osv.; jf. Job 29,12; Job 29,16; Job 30,25; Job 31,19; Sl 112,9).

(6) Den guddommelige åbenbarelses dag, Messias' tider, skulle bringe udfrielse og glæde til de fattige (Sl 72,12-15; Es 11,4, "Med retfærdighed skal han dømme de fattige," osv.; Es 14,30; Es 29,19; Es 61,1 den reviderede engelske oversættelses randnote).

(7) Rige og fattiges lighed for Gud og de retfærdige fattiges overlegenhed over de ugudelige rige osv. fastholdes (Ordsp 19,1; Ordsp 19,22; Ordsp 22,1; Ordsp 22,2; Præd 4,13).

(8) Måder, hvorpå mennesker med vilje kan gøre sig selv fattige, nævnes (Ordsp 6,11; Ordsp 10,4; Ordsp 12,24; Ordsp 13,4; Ordsp 13,18; Ordsp 14,23; Ordsp 20,13; Ordsp 21,5; Ordsp 21,17; Ordsp 23,21; Ordsp 28,19).

3. De gudfrygtige fattige:

De vigtigste ord, der er anført ovenfor, betyder alle bogstaveligt »fattig«, men `ani (også gengivet »plaget«) kan også betegne Israel som folk i dets trængsler og lave stilling, f.eks. Sl 68,10; Es 41,17; Es 49,13; Es 51,21; Es 54,11; i Ze 3,12 er det »fremtidens ideale Israel«. Dr. Driver bemærker (art. »Poor,« HDB), at sådanne passager viser, at `ani (ligesom dets hyppige parallel 'ebhyon og, om end noget mindre tydeligt, dal) gradvis kom til »at betegne de gudfrygtige fattige, de lidende retfærdige, de personer som, hvad enten de var ‘nedbøjede’ eller ‘trængende’ eller ‘forarmede’, var Jahves gudfrygtige tjenere.« De ydmyge fattige kom faktisk til at udgøre den linje, hvor troskab mod Jahve blev bevaret, og åndelig religion udviklede sig. Det mindre hyppige ord `anaw, ofte oversat »sagtmodig«, »ydmyg«, anses (se Driver på det anførte sted) for fra begyndelsen at have haft en moralsk og religiøs betydning. Det bruges om Moses (4 Mos 12,3) og forekommer i Sl 10,12; Sl 10,17; Sl 22,26; Sl 25,9 osv.; Ordsp 3,34; Ordsp 16,19; Es 29,19; Es 32,7; Es 61,1; Am 2,7; Ze 2,3.

II. I Det Nye Testamente.

I Det Nye Testamente er ptochos, »skælvende«, »fattig«, »tigger«, næsten udelukkende det ord, der oversættes »fattig«. Det forekommer ikke meget hyppigt, men vi ser den samme omsorg for de fattige opretholdt, som vi har i Det Gamle Testamente; desuden bærer det nye kærlighedsprincip og eksemplet fra ham, som »skønt han var rig, dog for jeres skyld .... blev fattig« (ptocheuo, 2 Kor 8,9), nødvendigvis denne omsorg i sig endnu fyldigere end i Det Gamle Testamente. Jesus bekendtgjorde sin mission (Luk 4,18) ved at citere Es 61,1, »at forkynde gode nyheder (KJV »evangeliet«) for de fattige« (eller sagtmodige eller ydmyge); han gav som bevis på sit messiasskab den kendsgerning, at »de fattige får evangeliet (eller de gode nyheder om Riget) forkyndt« (Matt 11,5; Luk 7,22); ifølge Luk 6,20 udtalte han en saligprisning over de fromme »fattige«, fordi Guds rige var deres; i Matt 5,3 er det »de fattige i ånden« (de ydmyge); vi har påbuddet om at »give til de fattige« (Matt 19,21; Mark 10,21; Luk 18,22), som »altid er hos jer« (Matt 26,11; Mark 14,7; Joh 12,8), hvilket ikke betyder, at der altid må være »fattige«, men at de fattige, i modsætning til ham selv, som snart skulle forlade dem, skulle blive tilbage, og at man til enhver tid kunne vise dem godhed; dette var hans egen praksis (Joh 13,29); vi påbydes ikke at indbyde de rige eller velstående til vore selskaber, men de fattige (Luk 14,13; sammenlign Luk 14,21); Zakæus anførte til sin fordel den kendsgerning, at han gav ‘halvdelen af sine ejendele til de fattige’ (Luk 19,8); Jesus lagde særligt mærke til den fattige enkes bidrag (Luk 21,3). Den første kirke viste sin omsorg for de fattige ved uddelingen af ejendele »efter som nogen havde behov« (ApG 2,45; ApG 4,32; ApG 6,1); da rådet i Jerusalem befriede hedningerne fra jødedommens åg, gjorde de det til en betingelse, siger Paulus, »at vi skulle huske på de fattige; netop det var jeg også ivrig efter at gøre« (Gal 2,10); der blev følgelig indsamlet bidrag »til de fattige blandt de hellige i Jerusalem« (Rom 15,26), og det var under overbringelsen af sådanne bidrag, at Paulus kom i de omstændigheder, der førte til hans arrestation. Guds evne og vilje til at sørge for dem, der giver til de fattige, citeres fra Sl 112,9 (2 Kor 9,9); Jakob irettesætter særligt visse kristne på sin tid for deres partiskhed for de rige og deres vanære af de fattige (Jak 2,5-9), og Johannes spørger, hvordan Guds kærlighed kan bo i den mand, som »har verdens gods og ser sin bror lide nød og lukker sit hjerte for ham« (1 Joh 3,17; Joh 3,18).

Ptochos oversættes »tigger« (Luk 16,20; Luk 16,22) og »fattige« (Gal 4,9); penes, »en, der arbejder for sit daglige brød«, »en fattig mand«, er ordet i 2 Kor 9,9; den fattige enke i Mark 12,42 beskrives i Luk 21,2 som penichros, »meget fattig«.

III. I Apokryferne.

I Apokryferne nævnes de fattige ofte; Guds omsorg for dem (Siraks Bog 21,5 (ptochos); 35,12.13); deres undertrykkelse og uret (Salomos Visdom 2,10 (penes); Siraks Bog 13,3.19.23 (ptochos); Baruk 6,28); pligten til omsorg for og til at give til de fattige (Tobits Bog 4,7 (ptochos); Siraks Bog 29,8 (tapeinos); 29,9 (penes); 34,20-22); til retfærdighed og godhed mod sådanne (Siraks Bog 4,1.5.8; 7,32; 10,23 (ptochos)); »fattig« i betydningen ynkværdig forekommer i 2 Makk 4,47 (talaiporos), RV »ulykkelig«.

IV. Ændringer i Revised Version (britisk og amerikansk).

For »denne verdens fattige« (Jak 2,5) har RV »dem, der er fattige med hensyn til verden«; for »De fattige .... skal stole på den« (Es 14,32), »I hende skal de plagede .... søge tilflugt«; i stedet for »Mens også den, der er født i hans rige, bliver fattig« (Præd 4,14), »Ja, endog i sit rige blev han født fattig«; »fattig« for »ydmyg« (Sl 9,12; Sl 10,12, randnote »sagtmodig«), for »ringe« (Ordsp 16,19, randnote »sagtmodig«).

W. L. Walker

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).