Favn

I Østen bæres genstande i favnen, som europæere bærer i lommen. At have noget i sin favn betegner venlighed, hemmeligholdelse eller fortrolighed (1 Mos 16,5; 2 Sam 12,8). Kristus siges at have været i “Faderens favn”, dvs. han havde den mest fuldkomne kundskab om Faderen, den nærmeste fortrolighed med ham (Joh 1,18). Johannes (13,23) “lå op til Jesu favn” ved den sidste nadver. Vor Herre bærer sine lam i sin favn, dvs. han har en øm, vågende omsorg for dem (Es 40,11).