Filadelfia

fil-a-del-'fi-a (Philadelphia): En by i det gamle Lydien i Lilleasien ved floden Cogamus, 105 miles fra Smyrna. Den lå på en terrasse 650 fod (ca. 198 m) over havet. Bag den findes de vulkanske klipper, som tyrkerne har givet navnet Devitt, eller »blækhuse«; på den anden side af byen er jorden overordentlig frugtbar, og der blev frembragt en vin dér, hvis fortræffelighed den berømte romerske digter Vergil skrev om. Filadelfia er ikke så gammel som mange af de andre byer i Lilleasien, for den blev grundlagt efter 189 f.Kr. ved en af de hovedveje, som førte ind i landet. Dens navn blev givet den til ære for Attalos II på grund af hans troskab mod sin ældre bror, Eumenes II, konge af Lydien. Endnu et navn for byen var Decapolis, fordi den blev regnet for en af slettens ti byer. Et tredje navn, som den bar i det 1. årh. e.Kr., var Neo-kaisaria; det forekommer på mønterne, der blev præget i den periode. Under Vespasians regering blev den kaldt Flavia. Dens moderne navn, Ala-shehir, anses af nogle for at være en forvanskning af de tyrkiske ord Allah-shehir, »Guds by«, men mere sandsynligt er det et navn, den har fået på grund af jordens rødlige farve. Ud over alle disse navne bar den undertiden titlen »Lille Athen« på grund af den pragt, der kendetegnede de templer og andre offentlige bygninger, som prydede den. Filadelfia blev hurtigt et vigtigt og velstående handelscentrum, for efterhånden som kystbyerne gik tilbage, voksede den i magt og bevarede sin betydning helt til senbyzantinsk tid. En af de syv menigheder i Johannes' Åbenbaring (Åb 3,7) var dér, og byen var sæde for en biskop. Som i de fleste byer i Lilleasien boede der mange jøder dér, og de havde en synagoge. Under Tiberius' regering blev byen ødelagt af et jordskælv, men den blev hurtigt genopbygget. Frederik Barbarossa drog ind i den under sit korstog i 1190. To gange, i 1306 og 1324, blev den belejret af seldsjuktyrkerne, men den bevarede sin uafhængighed indtil efter 1390, da den blev erobret af tyrkernes og byzantinernes forenede styrker. I 1403 erobrede Timur Lenk den, og det siges, at han byggede en mur omkring den af sine ofres lig.

Ala-shehir er stadig en kristen by; en fjerdedel af dens moderne befolkning er græsk, og en græsk biskop har stadig sit hjem dér. En af de vigtigste moderne industrier er en lakridsfabrik; på markerne omkring byen graver de lokale efter rødderne. På den terrasse, hvor den gamle by lå, kan man stadig se ruinerne af borgen og murene, og blandt dem udpeges fundamentet til den tidlige kirke. Stedet nås nu bedst med jernbane fra Smyrna.

E. J. Banks