Fester, religiøse

Der var daglige (3 Mos 23), ugentlige, månedlige og årlige fester, og der blev lagt stor vægt på, at de regelmæssigt blev overholdt i alle enkeltheder (4 Mos 28,1-8; 2 Mos 29,38-42; 3 Mos 6,8-23; 2 Mos 30,7-9; 27,20).

De syvtalsbestemte fester var:

(a) Den ugentlige sabbat (3 Mos 23,1-3; 2 Mos 19,3-30; 20,8-11; 31,12 osv.).

(b) Den syvende nymåne, eller basunfesten (4 Mos 28,11-15; 29,1-6).

(c) Sabbatsåret (2 Mos 23,10, 11; 3 Mos 25,2-7).

(d) Jubelåret (3 Mos 23-35; 25,8-16; 27,16-25).

De store fester var:

(a) Påsken. (b) Pinsefesten, eller ugefesten. (c) Løvhyttefesten, eller indsamlingsfesten.

Ved hver af disse lejligheder blev enhver mandlig israelit befalet “at vise sig for Herren” (5 Mos 27,7; Neh 8,9-12). Kvindernes deltagelse var frivillig. (Jf. Luk 2,41; 1 Sam 1,7; 2,19.) Løftet om, at Gud ville beskytte deres hjem (2 Mos 34,23, 24), mens alle mændene var fraværende i Jerusalem ved disse fester, blev altid opfyldt. “I hele perioden mellem Moses og Kristus læser vi aldrig om en fjende, der invaderede landet på tidspunktet for de tre fester. Det første nedskrevne tilfælde er treogtredive år efter, at de havde trukket den guddommelige beskyttelse bort fra sig selv ved at tilsmudse deres hænder med Frelserens blod, da Cestius, den romerske general, dræbte halvtreds af folket i Lydda, mens alle de øvrige var draget op til løvhyttefesten, år 66 e.Kr.”

Disse fester havde, ud over deres religiøse formål, stor betydning for at opretholde følelsen af national enhed blandt folket. De tidspunkter, der var fastsat for deres overholdelse, var ordnet sådan, at de greb så lidt som muligt ind i folkets arbejde. Påsken blev holdt lige før høsten begyndte, pinsen ved afslutningen af kornhøsten og før vinhøsten, og løvhyttefesten efter at alle jordens frugter var blevet samlet ind.

Forsoningsdagen, den tiende dag i den syvende måned (3 Mos 16,1, 34; 23,26-32; 4 Mos 29,7-11).

Af festerne efter eksilet nævnes indvielsesfesten (Joh 10,22). Denne fest blev indstiftet af Judas Makkabæeren til minde om templets renselse, efter at det var blevet vanhelliget af Antiokus Epifanes. “Purimfesten” (se dette opslag), Est 9,24-32, blev også indstiftet efter eksilet. (Jf. Joh 5,1.)