Figen

Nævnes første gang i 1 Mos 3,7. Figentræet nævnes (5 Mos 8,8) som et af de værdifulde produkter i Israels land. Det var et tegn på fred og velstand (1 Kong 4,25; Mika 4,4; Zak 3,10). Figner blev brugt medicinsk (2 Kong 20,7) og presset sammen og formet til “kager” som fødevarer (1 Sam 30,12; Jer 24,2).

Vor Herres forbandelse af figentræet nær Betania (Mark 11,13) har skabt megen forvirring på grund af den omstændighed, som evangelisten nævner, at “det endnu ikke var figentid.” Forklaringen på ordene ligger imidlertid i det enkle faktum, at figentræets frugt kommer frem før bladene, og derfor burde træet, hvis det havde blade, også have haft frugt. Det burde have haft frugt, hvis det havde været sandt i sine “foregivender,” ved at vise sine blade på netop denne tid af året. “Dette træ pralede så at sige af at være foran alle de andre træer og udfordrede den forbipasserende til at komme og styrke sig med dets frugt. Men da Herren tog imod dets udfordring og nærmede sig, viste det sig blot at være som de andre, uden frugt ligesom de; for som evangelisten bemærker, var figentiden faktisk endnu ikke kommet. Dets fejl, hvis man må bruge ordet, lå i dets foregivender, i at det gjorde et nummer ud af at løbe foran de andre, når det i virkeligheden ikke gjorde det” (Trench, Miracles).

Figentræet i Israels land (Ficus carica) frembringer to og undertiden tre høster af figner om året: (1) bikkurah, eller “den tidligt modne figen” (Mika 7,1; Es 28,4; Hos 9,10, RV), som er moden omkring slutningen af juni og falder af, så snart den er moden (Nah 3,12); (2) kermus, eller “sommerfigenen,” begynder derefter at dannes og er moden omkring august; og (3) pag (flertal “grønne figner,” Højs 2,13; gr. olynthos, Åb 6,13, “den umodne figen”), eller “vinterfigenen,” som modnes på beskyttede steder om foråret.