Figen, figentræ

fig'-tre (te'enah, flertal te'enim, især "figner"; paggim, "grønne figner" kun i Højs 2,13; suke, "figentræ," sukon, "figen"):

1. Figentræer i Det Gamle Testamente:

Den tidligste henvisning i Det Gamle Testamente til figenen gælder bladene, som Adam og Eva omdannede til forklæder (1 Mos 3,7). Det lovede land blev beskrevet (5 Mos 8,8) som "et land med hvede og byg og vinstokke og figentræer og granatæbletræer" osv. Spejderne, der besøgte det, bragte foruden drueklasen granatæbler og figner med tilbage (4 Mos 13,23). Israelitterne klagede over, at ørkenen ikke var "et sted med korn eller figner eller vinstokke eller granatæbler" (4 Mos 20,5). Da Egypten blev plaget, blev figentræerne slået (Sl 105,33); en lignende straf blev truet over det utro Israel (Jer 5,17; Hos 2,12; Am 4,9). Man behøver kun at ride nogle få kilometer blandt bjerglandsbyerne i Israels land, med deres vidtstrakte figenhaver, for at forstå, hvor langvarig en skade ødelæggelsen af disse langsomt voksende træer ville være. År med tålmodigt arbejde--sådan som det kort antydes i Luk 13,7--må gå, før en nyplantet gruppe figentræer kan bære frugt med udbytte. Overflod af frugtbare vinstokke og figentræer, især i den enkeltes eje, kom derfor til at være et billede på langvarig fred og velstand. På Salomos tid "boede Juda og Israel trygt, hver mand under sin vinstok og under sit figentræ" (1 Kong 4,25). Sammenlign også 2 Kong 18,31; Es 36,16; Mika 4,4; Zak 3,10; Zak 3,1 /APC 1Macc 14,12. Kun en triumferende tro på Jahve kunne glæde sig i ham, "selv om figentræet ikke skal blomstre" (Hab 3,17).

2. Figentræets naturhistorie:

Ficus carica, som frembringer den almindelige figen, er et træ, der hører til den naturlige orden Urticaceae, nældefamilien, som også omfatter banyanen, det indiske gummifigentræ, morbærfigenen og andre nyttige planter. Figentræer dyrkes over hele Det Hellige Land, især i bjergområderne. Vilde figentræer--som regel snarere buske end træer--findes også overalt; de er sædvanligvis golde og beskrives af fellaherne som "hantræer"; man antager almindeligvis, at deres tilstedeværelse er gavnlig for den dyrkede sort. De umodne blomster huser små insekter, som fører pollen til hunblomsterne og ved deres irriterende tilstedeværelse stimulerer frugtens vækst. Kunstig befrugtning har været kendt siden oldtiden, og der kan være en henvisning til den i Am 7,14.

Figentræer er som regel af middelhøjde, 10 eller 15 fod (ca. 3-4,5 m) for fuldvoksne træer, men enkelte eksemplarer kan undertiden nå helt op til 25 fod (ca. 7,5 m). Sommerløvet er tæt og overgår andre træer af samme størrelse i sin kølige og tætte skygge. Om sommeren kan ejere af sådanne træer overalt ses siddende i deres skygge (Joh 1,48). Sådanne henvisninger som Mac 4,4; Zak 3,10 osv. sigter sandsynligvis til denne skik snarere end til den ikke usædvanlige praksis at have et figentræ hængende ud over en bolig.

3. Figner:

Figentræets frugt er særegen. Blomsteraksen udvider sig ikke udad, som hos de fleste blomster, men lukker sig, efterhånden som blomsten udvikler sig, omkring de små indre blomster, så der til sidst kun bliver en lille åbning i spidsen; selve aksen bliver saftig og frugtagtig. Hanblomsterne sidder omkring åbningen, hunblomsterne dybere inde; befrugtningen sker ved tilstedeværelsen af små årevingede insekter.

Der findes mange sorter figner i Israels land, forskellige i sødme, farve og konsistens; nogle er gode, og nogle er dårlige (sammenlign Jer 24,1; Jer 24,8; Jer 29,17). I Israels land og andre varme klimaer giver figenen to høster årligt--en tidligere, moden omkring juni, som vokser fra det "gamle ved," dvs. fra det foregående års midsommerskud, og en anden, vigtigere, moden omkring august, som vokser på det "nye ved," dvs. på forårsskuddene. I december har figentræerne i bjergområderne i Israels land tabt alle deres blade, og de forbliver nøgne indtil omkring slutningen af marts, når de begynder at skyde deres spæde bladknopper (Matt 24,32; Mark 13,28; Mark 13,32; Luk 21,29-33), og samtidig viser de små figner sig i bladhjørnerne. De hører til de tidlige forårstegn:

"Turtelduens røst høres i vort land;

Figentræet modner sine grønne figner" (paggim)

--Højs 2,12; Højs 2,13.

4. Tidlige figner:

Disse små figner udvikler sig sammen med bladene op til et vist punkt--til omtrent størrelsen af et lille kirsebær--og derefter falder langt de fleste af dem til jorden, ført ned af hvert vindstød. Det er de "umodne figner" (olunthos)--mere passende oversat i King James Version som "utidige figner"--i Åb 6,13. Sammenlign også Es 34,4 i King James Version--i Revised Version (britisk og amerikansk) er "blad" blevet indsat i stedet for "figen." Disse umodne figner er kendt af fellaherne som taksh, og de spises af dem, når de falder; man kan endda undertiden se dem udbudt til salg på markederne i Jerusalem. Hos mange træer kan hele denne første afgrøde således gå til grunde, så der i maj slet ingen figner findes på træet, men hos de bedste sorter af figentræer bliver en vis del af den tidlige figenafgrøde siddende på træet, og denne frugt når fuld modenhed omkring juni. En sådan frugt kendes på arabisk som dafur, eller "tidlige figner," og på hebraisk som bikkurah, "den førstmodne" (Es 28,4; Jer 24,2; Hos 9,10). De skattes nu, som i gammel tid, for deres fine smag (Mika 7,1 osv.).

5. Forbandelsen af det golde figentræ:

6. Tørrede figner:

Mens friske figner altid har været en vigtig del af kosten i deres sæson (Neh 13,15) bruges den tørrede form endnu mere. De tørres i dag i solen og trækkes på snore (som lange halskæder) for at være nemme at transportere. En "figenkage" (debhelah, ordret "presset sammen") nævnes (1 Sam 30,12); Abigajil gav 200 sådanne figenkager til David (1 Sam 25,18); folket i Nordisrael sendte, sammen med andre ting, "figenkager" som gave til den nyligt kronede David (1 Krøn 12,40). Sådanne figensmørrer bruges meget i dag – de kan skæres i skiver med en kniv som ost. Sådan en smørre blev brugt udvortes mod Hizkijas "byld" (Es 38,21; 2 Kong 20,7) – det var et lægemiddel, som tidligere lægeforfattere kendte til.

E. W. G. Masterman