Filip, evangelisten

En af "de syv", der blev valgt til at have tilsyn med "den daglige uddeling" til de fattige i den kristne menighed i Jerusalem (ApG 6,5). Om Filip, der bar et græsk navn, var hellenist, vides ikke, men hans missionsarbejde viser os en mand, der var fri for de religiøse fordomme hos den strenge hebræer.

Stefanus' martyrdød blev begyndelsen på en systematisk forfølgelse af menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt over Judæa og Samaria (ApG 8,1), ja endog så langt som til Fønikien, Cypern og Antiokia (ApG 11,19). Således blev den nye læres indflydelse udvidet, og en begyndelse blev gjort på missionsbevægelsen. Beretningen om Filips missionsarbejde fortælles i ApG 8,5 ff. Han drog til Samarias hovedby, kaldet Sebaste til ære for Augustus (græsk Sebastos). Samaritanerne, af blandet israelitisk og ikke-jødisk blod, havde som følge af, at de siden hjemkomsten fra eksilet var blevet strengt udelukket fra den jødiske menighed, bygget en rivaliserende helligdom til templet på Garizims bjerg. For dem forkyndte Filip Kristus og gjorde tegn, med det resultat at mange skarer gav agt, og "blev døbt, både mænd og kvinder." De havde været under indflydelse af en bestemt troldmand, Simon, som også selv troede og blev døbt, drevet, som det senere viste sig, af ønsket om at lære hemmeligheden bag Filips evne til at udføre mirakler (se SIMON MAGUS). Apostlene (ApG 8,14) i Jerusalem godkendte samaritanernes optagelse i menigheden ved at sende Peter og Johannes, som ikke blot bekræftede Filips arbejde, men også selv prædikede i mange samaritanske landsbyer.

Den næste hændelse, der omtales, er omvendelsen af en ikke-jøde, som dog var tilbeder af Israels Gud, en hofmand under Kandake, etiopiernes dronning. Da han var på vej tilbage fra tilbedelse i templet i Jerusalem, blev han mødt af Filip på vejen til Gaza. Filip udlagde for ham den del af Es 53, som han havde læst højt, mens han sad i sin vogn, og forkyndte Jesus for ham. Det er endnu et tegn på Filips indsigt i kristendommens universelle karakter, at han døbte denne hofmand, som ikke kunne være blevet optaget som fuldgyldigt medlem i den jødiske menighed (5 Mos 23,1).

Se ETHIOPIAN EUNUCH.

Efter denne hændelse drog Filip til Azotus (Ashdod) og rejste derefter nordpå til Cæsarea, idet han prædikede i byerne på vejen. Dér bosatte han sig, for Lukas fortæller, at Paulus og hans følge blev i Filips hus, "evangelisten," "en af de syv," i nogle dage (ApG 21,8). Dette skete mere end 20 år efter de hændelser, der er omtalt i ApG 8. Både på dette tidspunkt og under Paulus' fangenskab i Cæsarea havde Lukas lejlighed til at høre om Filips arbejde fra hans egne læber. Lukas fortæller, at Filip havde 4 døtre, som var prædikanter (ApG 21,9).

Det jødiske oprør, som til sidst resulterede i Jerusalems fald, drev mange kristne ud af landet, og blandt dem Filip og hans døtre. En tradition forbinder Filip og hans døtre med Hierapolis i Asien, men efter al sandsynlighed forveksles evangelisten med apostlen. En anden tradition fremstiller dem som bosiddende i Tralles, hvor Filip var den kristne menigheds første biskop.

S. F. Hunter