Fjer

feth'-erz (notsah; latin penna): "Gav du de prægtige vinger til påfuglene? eller vinger (Revised Version (British and American) "svingfjer") og fjer (American Standard Revised Version "fjerdragt") til strudsen?" (Job 39,13 King James Version); "Han skal dække dig med sine fjer, og under hans vinger skal du finde tilflugt; hans sandhed skal være dit skjold og værn" (Sl 91,4 King James Version). I Revised Version (British and American) er dette igen ændret til svingfjer. I Dan 4,33 er ordet "fjer" bevaret. Fuglenes vidunderlige fjerdragt blev bemærket og værdsat i de dage, ligesom nu. Gamle strudse var for seje, og kødet smagte for stærkt, til at de kunne bruges som føde. Man jagede dem for deres fjer, som blev brugt til ørkenfyrsters hovedprydelser og skjoldornamenter. Ingen tvivler på, at Salomos skibe indførte påfugle på grund af deres vidunderlige fjer. Ørnens fjer blev omgærdet med overtroisk ærefrygt så sent som på Plinius' tid; han var ti år gammel, da Kristus blev korsfæstet. Plinius skrev, at ørnen var så mægtig, at hvis dens fjer blev lagt i en kasse sammen med andre fugles fjer, ville ørnefjerene "fortære og opsluge alle de øvrige."

Gene Stratton-Porter