Fladnæset

(charum; Septuaginta koloborin):

Brugt kun i 3 Mos 21,18 som navn på en misdannelse, der diskvalificerede et medlem af en præstefamilie fra at tjene ved alteret.

Ordets rod betyder "at skære af" eller "at skære fladt," og i den reviderede oversættelse, randnote angives "spaltet næse". Den angivne tilstand er højst sandsynligt det nedtrykkede, fladtrykkede næse, som så ofte ledsager læbespalt, især i dobbelform.

Et blot stumpnæse kan næppe betragtes som en mangel af tilstrækkelig betydning til at gøre en præst uegnet til at tjene ved "at fremlægge Guds brød"; men læbespalt, som blindhed eller de øvrige medfødte misdannelser eller vanstillinger, der opregnes i denne passage, kunne meget vel gøre en søn af Aron uegnet eller upassende til offentlige religiøse pligter.

Alexander Macalister