Formaste sig; formastelig; formasteligt

pre-zum', pre-zump'-tu-us, pre-zump'-tu-us-li: "At formaste sig" ("at tage eller gå i forvejen") er at tale eller handle uden bemyndigelse eller hovmodigt. I Det Gamle Testamente er ordene for størstedelens vedkommende oversættelsen af zudh og zidh, "at koge op" (som vand), og afledninger; derfor: at handle hovmodigt, at tale uden bemyndigelse, osv. (5 Mos 18,20; 5 Mos 18,22, om profeten; 2 Mos 21,14; 5 Mos 1,43; 5 Mos 17,12; 5 Mos 17,13; Sl 19,13, "formastelige synder" (zedh, "stolt"); sammenlign Sl 86,14; Sl 119,21, osv.; Ordsp 21,24, osv.). Andre ord er male', "at fylde", "at være fuld" (Est 7,5, "formaste sig"); `aphal, "at løfte sig selv op" (4 Mos 14,44); beyadh ramah, "med løftet hånd" (4 Mos 15,30, RV "med løftet hånd"); i 2 Pet 2,10 oversættes tolmetes, "dristig", "vovet", med "formastelig", RV "vovet"; i 2 Makk 3,24; 5,15 har vi katatolmao; thrasus gengives med "formastelse" i 2 Makk 5,18, RV "vovet gerning."

W. L. Walker