Gazelle
På engelsk: Roe
(Heb. tsebi), egentlig gazellen (arab. ghazal), tilladt som føde (5 Mos 14,5; jf. 5 Mos 12,15, 22; 15,22; 1 Kong 4,23), kendt for sin hurtighed, skønhed og yndefulde form (2 Sam 2,18; 1 Krøn 12,8; Højs 2,9; 7,3; 8,14).
Gazellen (Gazella dorcas) findes i stort antal i Israels land. “Blandt Galilæas grå høje er den stadig ‘gazellen på Bether-bjergene’, og jeg har set en lille flok gazeller græsse på Oliebjerget helt tæt ved selve Jerusalem” (Tristram).
Det hebraiske ord (‘ayyalah) i Ordsp 5,19, som gengives således (RV, “hind”), betyder egentlig “vild hunged,” bjerggeden, stenbukken. (Se 1 Sam 24,2; Sl 104,18; Job 39,1.)
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).