Gazelle

ga-zel' (tsebhi, og femininum tsebhiyah; sammenlign Tabeitha (ApG 9,36), og arabisk zabi; også arabisk ghazal; Dorkas (ApG 9,36); moderne græsk zarkadi):

Ordet »gazelle« forekommer ikke i King James Version, hvor tsebhi og tsebhiyah, i de 16 passager hvor de forekommer, konsekvent oversættes med »rå« eller »råbuk«. I Revised Version (British and American) er behandlingen ikke ensartet. Vi finder »gazelle« uden kommentar i 5 Mos 12,15; 5 Mos 12,22; 5 Mos 14,5; 5 Mos 15,22; 1 Kong 4,23. Vi finder »rå«, med randnoten »eller gazelle«, i Ordsp 6,5; Højs 2,7; Højs 2,9; Højs 2,17; Højs 4,5; Højs 8,14; Es 13,14. Vi finder »rå« uden kommentar i 2 Sam 2,18; 1 Krøn 12,8; Højs 3,5; Højs 7,3. I det sidst anførte sted, Højs 7,3, har American Standard Revised Version ingen note, mens English Revised Version henviser til Højs 4,5, hvor »gazelle« er indridset i margen. Efter forfatterens mening bør gengivelsen være »gazelle« i alle disse passager. Det må dog indrømmes, at gazellen og rådyret er omtrent lige store og undertiden forveksles med hinanden. Det græske dorkas kan henvise til begge, og i Syrien kaldes rådyret undertiden ghazal eller endda wa`l, som er det rette navn på den persiske vildged.

Gazellen er en antilope, der hører til oksefamilien blandt de parrettåede drøvtyggere. Der findes mere end tyve arter af gazelle, alle hjemmehørende i Asien og Afrika. Den art, der findes i Syrien og Israels land, er dorcasgazellen (Gazella dorcas). Den er 2 fod høj ved skuldrene (ca. 60 cm). Begge køn har ugrendelte, lyreformede, ringede horn, som kan være en fod lange (ca. 30 cm). Den generelle farve er gulbrun, men den er cremehvid nedenunder og på bagpartiet og har en smal hvid linje fra over øjet til næseboret. Flere varieteter er blevet skelnet, men de kan ikke ophøjes til artsrang, undtagen måske Gazelle merilli, en form hvoraf nogle få eksemplarer er fundet i Judæas højland, og som har tydeligt anderledes horn end den almindelige gazelle. Gazellen findes enkeltvis eller i små grupper på de indre sletter og højlandene, men ikke i de høje bjerge. Den er et vidunder af lethed og ynde, og en flok, når den bliver skræmt, farer bort med stor hast over selv det mest ujævne terræn (2 Sam 2,18; 1 Krøn 12,8; Ordsp 6,5; Højs 8,14). Øjnenes skønhed er ordsprogsagtig. Skindet bruges til gulvtæpper, punge eller sko, og kødet spises, om end det ikke sættes højt.

Se DEER; GOAT; ZOOLOGY.

Alfred Ely Day