Gemse

sham'-i, sha-mwa', sha-moi' (zemer; kamelopdrdalis): Forekommer kun én gang i Bibelen, nemlig i listen over rene dyr i 5 Mos 14,5. Gesenius henviser til verbet zamar, »at synge«, og foreslår en forbindelse med dansen eller springen, hvorved der peges på et livligt dyr. M'Lean citerer i Encyclopedia Biblica gengivelsen i targumerne dica', eller »vildged«. Nu findes der to vildgeder i Israels land. Den bedst kendte er stenbukken i syd, som meget vel kan være ya`el (engelske oversættelser: »vildged«; Job 39,1; Sl 104,18; 1 Sam 24,2), såvel som 'aqqo (engelsk oversættelse: »vildged«, 5 Mos 14,5). Den anden er pasang eller persisk vildged, som udbreder sig fra det nordøstlige af Israels land og den syriske ørken til Persien, og som kan være zemer (engelske oversættelser: »gemse«). Den medfølgende illustration, som er taget fra Royal Natural History, viser hannen, hunnen og ungen. Hannen kendes på sine større horn og sit gedeskæg. Hornene ligner i størrelse og krumning meget stenbukkens (se ged, afsnit 2), men forkanten er som en hakket klinge i stedet for at være tyk og knudret som hos stenbukken. Ligesom stenbukken hører den hjemme blandt klipperne og klatrer op ad tilsyneladende umulige klippesider med forbløffende lethed.

Tristram (NHB), som følges af Post (HDB), foreslår, at zemer kan være berberfåret (Ovis tragelaphus), skønt dette kun vides at leve i Atlasbjergene, fra Atlanterhavet til Tunis. Tristram støtter sin opfattelse med henvisning til en kebsh (»vædder«), som araberne siger lever i Sinajs bjerge, selv om de tilsyneladende hverken har horn eller skind at fremvise som trofæer, og det indrømmes, at ingen europæer har set den. Den egentlige gemse (Rupicapra tragus) lever i de høje bjerge fra Pyrenæerne til Kaukasus, og der er ingen grund til at antage, at den nogensinde har været fundet i Syrien eller Israels land.

Alfred Ely Day