Måge

se'-mu (shachaph; laros; Latin, Larus canus): Mågen. Bruges af moderne oversættere i listen over vederstyggeligheder i stedet for gøgen (3 Mos 11,16; 5 Mos 14,15). Det er meget sandsynligt, at mågen kommer tættere på den fugl, der er ment, end GØGEN (se denne). Mågen er en "slank" fugl, men ikke "mager", sådan som roden shachaph antyder. Men med sit vingefang og sin urolige flugt giver den dette indtryk. Måger er almindelige langs hele Middelhavskysten og omkring Galilæas Sø. Man mener, at de har mere intelligens end den gennemsnitlige fugl, og at de sammen med nogle ørne, høge, gribbe og ravnen har den viden, at hvis de finder et bløddyr, de ikke kan knække, kan de bære det højt op og slippe det ned på klipperne. Kun en klog fugl lærer dette. De fleste fjerklædte skabninger hakker nogle få gange på en ubøjelig overflade og søger så føde andetsteds. Der er to grunde til, at disse fugle kom på listerne over vederstyggeligheder. Til en fast kost af fisk føjer de ådsler. Dernæst er de fugle med en sådan nervøs energi, så utrættelige i flugt, så dristige ved at flyve direkte op imod voldsomme vinde, at muslimerne troede, at de var beboet af de fordømtes sjæle. Moses blev opdraget og uddannet blandt egypterne, og de love, han udformede, er ofte farvet af spor fra hans tidlige liv. Historien kender ikke noget tilfælde af en mand opdraget i Egypten, som tillod, at en måge, ibis eller hærfugl blev dræbt.

Gene Stratton-Porter