Græskarplante

Jonas’ græskarplante (Jon 4,6-10), som bærer det hebraiske navn kikayon (findes kun her), var sandsynligvis egypternes kiki, croton-planten. Det er ricinusplanten, en art af ricinus, palma Christi, sådan kaldt på grund af bladenes håndformede opdeling. Andre mener med større sandsynlighed, at det var cucurbita, arabernes el-keroa, en slags græskar, der er særligt for Østen. “Den dyrkes i stor overflod på Tigris’ alluviale bredder og på sletten mellem floden og ruinerne af Nineve.” I dag ledes den hen over konstruktioner af ler og kvas for at danne hytter, der kan beskytte gartnerne mod middagsolens hede. Den vokser med usædvanlig hastighed, og når den skæres over eller beskadiges, visner den også meget hurtigt.

Vilde græskar (2 Kong 4,38-40), hebr. pakkuoth, hører til familien af agurkelignende planter, hvoraf nogle er giftige. Den art, der her sigtes til, er sandsynligvis kolokvinten (Cucumis colocynthus). LXX gengiver ordet med “vildt græskar.” Den findes i mængde i de øde egne af Syrien, Egypten og Arabien. Der findes dog en anden art, kaldet Cucumis prophetarum, ud fra den tanke, at den leverede det græskar, som “profetsønnerne” ved en fejl snittede i deres grød.