Spring til indhold

Græskarplante

På engelsk: Gourd

Easton's Bible Dictionary

1

Jonas’ græskarplante (Jon 4,6-10), som bærer det hebraiske navn kikayon (findes kun her), var sandsynligvis egypternes kiki, croton-planten. Det er ricinusplanten, en art af ricinus, palma Christi, sådan kaldt på grund af bladenes håndformede opdeling. Andre mener med større sandsynlighed, at det var cucurbita, arabernes el-keroa, en slags græskar, der er særligt for Østen. “Den dyrkes i stor overflod på Tigris’ alluviale bredder og på sletten mellem floden og ruinerne af Nineve.” I dag ledes den hen over konstruktioner af ler og kvas for at danne hytter, der kan beskytte gartnerne mod middagsolens hede. Den vokser med usædvanlig hastighed, og når den skæres over eller beskadiges, visner den også meget hurtigt.

2

Vilde græskar (2 Kong 4,38-40), hebr. pakkuoth, hører til familien af agurkelignende planter, hvoraf nogle er giftige. Den art, der her sigtes til, er sandsynligvis kolokvinten (Cucumis colocynthus). LXX gengiver ordet med “vildt græskar.” Den findes i mængde i de øde egne af Syrien, Egypten og Arabien. Der findes dog en anden art, kaldet Cucumis prophetarum, ud fra den tanke, at den leverede det græskar, som “profetsønnerne” ved en fejl snittede i deres grød.

International Standard Bible Encyclopedia

KALEBASSE

kale-bas'-se (qiqayon): Vulgata (Jeromes latinske bibel, 390-405 e.Kr.) har hedera ("efeu"), hvilket er umuligt. Filologisk synes qiqayon at være forbundet med kiki, som var det egyptiske navn for ricinusplanten (Ricinus communis). Denne vokser rigelig hele Orienten over og kan under gunstige forhold nå en højde på 3-4,5 m; dens større blade giver en behagelig skygge. Fortellingens krav i Jon 4,6 og følgende bliver imidlertid meget bedre opfyldt af "flaskekurbitsen" (Cucurbita lagenaria), arabisk qar`ah. Dette er en krybende, vinrankeagtig plante, som hyppigt ses oplært over de grove midlertidige solskure, der er rejst på marker eller ved vejsiderne i Israels land og Mesopotamien.

E. W. G. Masterman

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).