Kaldæisk sprog
På engelsk: Chaldee language
Brugt af de hellige forfattere i visse dele af Det Gamle Testamente, nemlig Dan 2,4-7, 28; Ezra 4,8; 7,12-26; 1 Mos 31,46; Jer 10,11. Det er den aramæiske dialekt, som den undertiden kaldes, til forskel fra den hebraiske dialekt. Det var handelens og det sociale samkvems sprog i Vestasien, og efter eksilet blev det efterhånden det almindelige sprog i Israels land. Det kaldes “syrisk” i 2 Kong 18,26. Nogle isolerede ord på dette sprog er bevaret i Det Nye Testamente (Matt 5,22; 6,24; 16,17; 27,46; Mark 3,17; 5,41; 7,34; 14,36; ApG 1,19; 1 Kor 16,22). Disse er eksempler på folkesproget i Israels land på den tid. Betegnelsen “hebraisk” blev også undertiden brugt om kaldæisk, fordi det var blevet hebræernes sprog (Joh 5,2; 19,20).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).