Løve

li'-un:

(1) Det ord, der forekommer oftest i Det Gamle Testamente, er 'aryeh, flertal 'ardyoth. En anden form, 'ari, flertal 'arayim, findes sjældnere.

1. Navne:

Sammenlign 'ari'el, "Ariel" (Ezra 8,16; Es 29,1; Es 29,2; Es 29,7); char'el, "øverste alter," og 'ari'el, "alterildsted" (Ez 43,15); 'aryeh, "Arieh" (2 Kong 15,25); 'ar'eli, "Areli" og "arelitter" (1 Mos 46,16; 4 Mos 26,17).

(2) kephir, "ung løve," ofte oversat "løve" (Sl 35,17; Ordsp 19,12; Ordsp 23,1, osv.).

(3) shachal, oversat "vild løve" eller "løve" (Job 4,10; Job 10,16; Job 28,8; Hos 5,14).

(4) layish, oversat "gammel løve" eller "løve" (Job 4,11; Ordsp 30,30; Es 30,6).

Sammenlign arabisk laith, "løve": layish, "Lajish," eller "Leshem" (Jos 19,47; Dom 18,7; Dom 18,14; Dom 18,27; Dom 18,29); layish, "Lajish" (1 Sam 25,44; 2 Sam 3,15).

(5) lebhi, flertal lebha'im, "løvinde", også labhi' og 'lebhiya' (1 Mos 49,9; 4 Mos 23,24; 4 Mos 24,9); sammenlign byen i det sydlige Juda, Lebaot (Jos 15,32) eller Bet-Lebaot (Jos 19,6); også arabisk labwat, "løvinde"; Lebweh, en by i Coele-Syrien.

(6) aur, gor, "unge," sammen med 'aryeh eller et pronomen, f.eks. "Juda er en løveunge," gur 'aryeh (1 Mos 49,9); "unger" af sjakalen (Klag 4,3). Også bene labhi', "løvindens unger (sønner)" (Job 4,11); og kephir 'arayoth, "ung løve," bogstaveligt "løvers unge" (Dom 14,5). I Job 28,8 har King James Version "løveunger" for bene shachats, Revised Version (British and American) "stolte dyr," RV's randnote "stolthedens sønner"; sammenlign Job 41,34 (hebraisk 26).

(7) leon, "løve" (2 Tim 4,17; Hebr 11,33; 1 Pet 5,8; Åb 4,7; Åb 5,5; Salomos Visdom 11,17; Siraks Bog 4,30; 13,19; Bel og dragen 31.32.34).

(8) skumnos, "unge" (1 Makk 3,4).

2. Naturhistorie:

Løven findes ikke i Israels land i dag, skønt man ved, at den i oldtiden levede ikke blot i Syrien og Israels land, men også i Lilleasien og på Balkanhalvøen, og dens fossile rester viser, at den levede samtidig med det forhistoriske menneske i Nordvesteuropa og Storbritannien. Dens nuværende udbredelsesområde strækker sig over hele Afrika, og den findes også i Mesopotamien, Sydpersien og ved Indiens grænse. Der er en vis grund til at mene, at den kan findes i Arabien, men dens forekomst dér mangler endnu at blive bevist. Den asiatiske hanløve har sædvanligvis ikke så stor en manke som den afrikanske, men begge hører til én art, Fells leo.

3. Billedligt:

Løver nævnes i Bibelen for deres styrke (Dom 14,18), mod (2 Sam 17,10), vildskab (Sl 7,2) og snigende list (Sl 10,9; Klag 3,10). Derfor nævnes løven i profetiske henvisninger til tusindårsriget, sammen med bjørnen, ulven og leoparden, som levende i fred med oksen, kalven, kiddet, lammet og barnet (Sl 91,13; Es 11,6-8; Es 65,25). Løvens brølen nævnes ofte (Job 4,10; Sl 104,21; Es 31,4 (Revised Version (British and American) "knurren"); Jer 51,38; Ez 22,25; Hos 11,10). Juda er en "løveunge" (1 Mos 49,9), ligeså Dan (5 Mos 33,22). Det siges om visse af Davids krigere (1 Krøn 12,8), at deres "ansigter var som løvers ansigter." Davids fjende (Sl 17,12) "er som en løve, der er grådig efter sit bytte." "Kongens vrede er som en løves brølen" (Ordsp 19,12). Gud i sin vrede er "mod Efraim som en løve og som en ung løve mod Judas hus" (Hos 5,14). "Djævelen går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge" (1 Pet 5,8). "Løve" forekommer i billedsproget hos Ezekiel, Daniel og i Johannes' Åbenbaring. Løvefigurer blev brugt i udsmykningen af Salomos tempel og trone (1 Kong 7,29; 1 Kong 7,36; 1 Kong 10,19).

4. Fortælling:

Næsten alle henvisninger til løven er billedlige. De eneste omtaler af løven i fortællende sammenhæng er om løven, som blev dræbt af Samson (Dom 14,5); af David (1 Sam 17,34); af Benaja (2 Sam 23,20; 1 Krøn 11,22); profeten, der blev dræbt af en løve (1 Kong 13,24; også 1 Kong 20,36); løverne, som Herren sendte blandt nybyggerne i Samaria (2 Kong 17,25); Daniel i løvekulen (Dan 6,16). I alle disse tilfælde er det anvendte ord 'aryeh eller 'ari.

5. Ordforråd:

Det arabiske sprog kan bryste sig af hundredvis af navne for løven. Mange af disse er dog blot adjektiver brugt substantivisk. De almindeligste arabiske navne er sab`, 'asad, laith og labwat, hvoraf de to sidste ovenfor er identificeret med de hebraiske layish og labhi'. Ligesom på arabisk giver sprogets rigdom på hebraisk på netop dette område mulighed for variation i udtrykket, som i Job 4,10; Job 4,11:

"Løvens ('aryeh) brølen og den vilde løves (shachal) røst,

og de unge løvers (kephirim) tænder er brudt.

Den gamle løve (layish) går til grunde af mangel på bytte,

og løvindens unger (bene labhi') spredes omkring."

I Dom 14,5-18 bruges ikke færre end tre forskellige udtryk, kephir 'arayoth, aryeh og 'ari, om Samsons løve.

Alfred Ely Day