Misgerning

in-ik'-wi-ti (`awon; anomia): I Det Gamle Testamente er `awon langt det mest almindelige og vigtigste af de 11 ord, der oversættes med "misgerning" (omkring 215 gange). Etymologisk plejer man at forklare det som bogstaveligt betydende "skævhed", "fordrejelse", dvs. ondskab betragtet som det, der ikke er lige eller retskaffent, en moralsk forvrængning (fra `iwwah, "at bøje", "gøre skæv", "fordreje"). Driver hævder dog (efter Lagarde), at to rødder, som er adskilte på arabisk, er blevet sammenblandet på hebraisk, den ene = "at bøje", "fordreje" (som ovenfor), og den anden = "at fare vild", "gå på afveje"; at `awon er afledt af den sidste og derfor udtrykker tanken om vildfarelse, afvigelse fra den rette vej, snarere end tanken om fordrejelse (Driver, Notes on Sam, 135 note). Uanset hvilken etymologi man antager, har ordet i faktisk brug tre betydninger, som næsten umærkeligt går over i hinanden:

(1) misgerning,

(2) skyld for misgerning,

(3) straf for misgerning.

Primært betegner det "ikke en handling, men en handlings karakter" (Oehler), og adskilles således fra "synd" (chaTTa'th). Derfor har vi udtrykket "min synds misgerning" (Sl 32,5). Således glider betydningen over i "skyld", som ofte kunne træde i stedet for "misgerning" som oversættelse af `awon (1 Mos 15,16; 2 Mos 34,7; Jer 2,22 osv.). Fra "skyld" går det igen over i betydningen "straf for skyld", ligesom latin piaculum kan betegne både skyld og dens straf. Overgangen er så meget desto lettere på hebraisk på grund af den hebraiske forståelse af den nære forbindelse mellem synd og lidelse, f.eks. 1 Mos 4,13, "Min straf er større, end jeg kan bære"; hvilket åbenbart må foretrækkes frem for King James Version randnote, Revised Version randnote: "Min misgerning er større, end at den kan tilgives," for Kain udtrykker ikke så meget sorg over sin synd, som han klager over sin straffes strenghed; sammenlign 2 Kong 7,9 (Revised Version (British and American) "straf", Revised Version randnote "misgerning"); Es 5,18 (hvor vi for "misgerning" kunne have "straf for misgerning", som i 3 Mos 26,41; 3 Mos 26,43 osv.); Es 40,2 ("misgerning", Revised Version randnote "straf"). Udtrykket "bære misgerning" er en fast vending for at bære dens følger, dvs. dens straf; almindeligvis om synderen, der bærer følgerne af sin egen misgerning (3 Mos 17,16; 3 Mos 20,17; 3 Mos 20,19; 4 Mos 14,34; Ez 44,10 osv.), men undertiden om én, der stedfortrædende bærer en andens misgerning og således tager den bort (f.eks. Ez 4,4 f; 18,19 f). Af særlig interesse i den sidste betydning er Herrens tjeners lidelser, han som skal "bære" folkets "misgerninger" (Es 53,11; sammenlign Es 53,6).

Andre ord, der ofte oversættes med "misgerning", er: 'awen, bogstaveligt "værdiløshed", "tomhed", deraf "ondskab", "fortræd" (47 gange i King James Version, især i udtrykket "dem, der øver misgerning", Job 4,8; Sl 5,5; Sl 6,8; Ordsp 10,29 osv.); `awel og `awlah, bogstaveligt "fordrejelse" (5 Mos 32,4; Job 6,29 i King James Version osv.).

I Det Nye Testamente står "misgerning" for anomia = egentlig "tilstanden hos én uden lov", "lovløshed" (således oversat i 1 Joh 3,4, andetsteds "misgerning", f.eks. Matt 7,23), et ord som ofte stod for `awon i Septuaginta; og adikia, bogstaveligt "uretfærdighed" (f.eks. Luk 13,27).

D. Miall Edwards