Mispa; Mispe

miz'-pa, miz'-pe: Dette navn vokaliseres på begge måder i hebraisk og forekommer som regel med artiklen. Betydningen synes at være »udsigtspunkt« eller »vagttårn«. Det er derfor naturligt at søge de steder, der bærer dette navn, på højtliggende steder med vid udsigt.

(1) (ha-mitspah (1 Mos 31,49; Dom 11,11; Dom 11,34), mitspah (Hos 5,1), mitspeh ghil`adh (Dom 11,29); Massepha, ten skopian og andre former): Det synes sandsynligt, at det samme sted menes i alle disse passager, og at det er identisk med Ramath-Mispe i Jos 13,26. Det er stedet, hvor Jakob og Laban skiltes på Gileads bjerg; følgelig lå det nord for Mahanajim. Her var Jeftas hjem, som han vendte tilbage til efter ammonitternes nederlag, kun for at indse, hvordan hans overilede løfte havde bragt ødelæggelse over hans hus. Det blev indtaget af Judas Makkabæeren, som udryddede indbyggerne og brændte byen (1 Makk 5,35). Jerash og Kal`at er-Rabad; men disse synes alle at ligge syd for ethvert muligt sted for Mahanajim. Et ruinområde blev opdaget af Dr. Schumacher (M und NPDV, 1897, 86) med navnet Macfa, som netop er den arabiske ækvivalent til det hebraiske Mitspah. Det ligger et stykke nordvest for Jerash og må tages i betragtning ved ethvert forsøg på at fastlægge Mispas beliggenhed.

(2) ('erets ha-mitspah (Jos 11,3), biq`ath mitspeh (vers 8); Masseuman, Massephath og andre former): »Mispas land« og »Mispas dal« kan forstås som betegnelser for det samme område. Det lå på Hermons sydvestlige skråninger nordøst for Meroms vande. Stedet må søges på en af højderne i det angivne område, hvorfra der er vid udsigt. MuTallah, en drusisk landsby på en høj nord for `Abil og øst for Nahr el-Chasbany, blev foreslået af Robinson. Nærværende forfatter er enig med Buhl (GAP, 240) i, at den gamle borg oven for Banias, Kal`at ec-Cubeibeh, indtager en mere sandsynlig placering.

(3) (mitspeh; Maspha): En by i Judas Shefela, nævnt sammen med Dilan, Jokte'el og Lakish (Tell el-Hesy). Eusebius, Onomasticon, nævner en Macfa i nærheden af Eleutheropolis, mod nord. Den identifikation, som Van de Velde og Guerin foreslog, ville passe til denne beskrivelse. De ville placere Mispe ved Tell ec-Cafiyeh, omtrent 7 1/2 miles nordvest for Beit Jibrin, »en iøjnefaldende høj med en glitrende hvid klippe, der rejser sig som en isoleret blok over det omgivende land« (PEFS, 1903, 276). Mange identificerer dette sted med Gat, men stedets navn og karakter peger snarere på en identifikation med Mispe, middelalderens Blanche Guarde eller Alba Specula.

(4) (ha-mitspah; Massema, Maspha): En by i Benjamins område (Jos 18,26). Hertil kom Israels mænd for at gøre op med benjaminitterne efter overgrebet mod levittens medhustru (Dom 20,1; Dom 20,3; Dom 21,1; Dom 21,5; Dom 21,8). I Mispa samlede Samuel sine landsmænd. Mens de dér råbte til Gud i deres nød, blev de angrebet af filistrene, som de slog med stort mandefald (1 Sam 7,5 osv.). Her blev også Saul, Kishs søn, valgt til konge, hvorefter Samuel fortalte folket om »kongedømmets skik« (10,17 osv.). Mispa blev befæstet af Asa, Judas konge, med materialer, som Ba'sha, Israels konge, havde brugt til at befæste Rama (1 Kong 15,22; 2 Krøn 16,6). Da Nebukadnesar indtog Jerusalem og gjorde Gedalja, Ahikams søn, til statholder over resten af folket, der var tilbage i Judas land, blev statholderens residens fastlagt til Mispa (2 Kong 25,23). Her sluttede Jeremias sig til ham, efter at Nebuzar'adan, føreren for den babyloniske vagt, havde sat ham fri. I Mispa dræbte Ismael, Netanjas søn, forræderisk Gedalja og mange, der var sammen med ham. To dage senere myrdede han en flok pilgrimme og kastede deres døde kroppe i den store cisterne, som Asa havde lavet, da han styrkede stedet mod et muligt angreb fra Ba'sha af Samaria. Derefter tog han folket til fange, deriblandt kongens døtre, og forsøgte at føre dem bort til ammonitterne, et forsøg, der blev forhindret af Johanan, Kareas søn (2 Kong 40; 2 Kong 41). Mispa var skueplads for en mindeværdig forsamling på en dag med svær uro for Juda, da Judas Makkabæeren kaldte Judas krigere sammen til rådslagning og bøn (1 Makk 3,46). Af denne passage lærer vi også, at stedet var en gammel helligdom — »for i Mispa havde der tidligere været et bønnested for Israel«.

Det er blevet foreslået at identificere Mispa med Tell Nasbeh, et sted på vandskellet syd for Bireh. Abbe Raboisson fastslog den kendsgerning, at Jerusalem kan ses fra dette punkt. I denne henseende stemmer det med Maundevilles beskrivelse. »Det er et meget smukt og yndigt sted, og det kaldes Glædens Bjerg, fordi det giver glæde til pilgrimmes hjerter, for fra dette sted ser man først Jerusalem.« Men Jer 41,10 kan tages som afgørende imod denne identifikation. Ismael drog af sted for at gå mod øst. Fra Tell Nasbeh ville dette aldrig have ført ham til de store vande, der er i Gibeon (PEFS, 1898, 169, 251; 1903, 267). En mere sandsynlig identifikation er med Neby Samwil, en landsby på højtliggende grund 4 1/2 miles nordvest for Jerusalem, det traditionelle gravsted for Samuel. Den ligger 2.935 fod over havets overflade og 500 fod højere end det omgivende land. Her så pilgrimmene, der kom op ad den gamle rute via Bet-Horon fra Jaffa, først den hellige by. Landsbyens moské var tidligere en kirke fra korsfarertiden; og her vises Samuels grav. Hvis dette er det gamle Mispa, ville en ganske lille omvej mod nord føre Ismael til de store vande, der er i Gibeon, idet el-Jib (Gibeon) kun ligger en mile og en kvart borte.

(5) (mitspeh mo'abh "Mispe i Moab"; Masepha): En by i Moab, som David førte sine forældre til for sikkerheds skyld under Sauls forfølgelse af ham (1 Sam 22,3). Den kan muligvis identificeres med Kir-Moab, det moderne Kerak, hvortil David naturligt ville gå for at tale med kongen. Men der er ingen sikkerhed. Muligvis bør vi læse "Mispa" i stedet for "tilflugtsstedet" i 1 Sam 22,5.

(6) I 2 Krøn 20,24 bør vi sandsynligvis læse "Mispa" i stedet for "vagttårn": ha-mitspeh la-midhbar ville da pege på et Ørkenens Mispe, som må søges i Tekoa-egnen (20,20).

W. Ewing