Forbrydelse; forbrydelser

krim, krimz: Dette udtryk bruges på engelsk som ækvivalent til hebraisk mishpaT, "dom", "kendelse" (Ez 7,23); zimmah, "en afskyelig forbrydelse" (Job 31,11); 'asham = "en fejl", "synd" (1 Mos 26,10, English Versions of the Bible "skyld"); og græsk aitia, "sag", "årsag" (ApG 25,27, den reviderede engelske oversættelse (britisk og amerikansk) "anklager"). I King James Version Joh 18,38; Joh 19,4; Joh 19,6 er gengivelsen "fault".

egklema, "anklage", "sigtelse" (ApG 25,16 King James Version) ændres i den reviderede engelske oversættelse (britisk og amerikansk) til "matter". En forbrydelse er en overtrædelse mod den offentlige ret; en alvorlig forseelse mod loven; en gemen svaghed eller uretfærdighed, som alle af Bibelen betragtes som overtrædelser mod

(1) Gud, eller

(2) mennesker, eller

(3) begge.

En skade på skabningen betragtes som frastødende for Skaberen. Særlige former for forbrydelse er følgende:

Ægteskabsbrud.

Se særskilt artikel.

Attentatdrab.

Dette udtryk forekommer ikke i de engelske bibeloversættelser, men er naturligvis indeholdt i det mere generelle "at dræbe" eller "at slå ihjel" (haragh = "at slå med dødelig hensigt" "ødelægge", "dræbe", "myrde", "henrette"). Loven skelnede mellem uoverlagt og overlagt drab og udtalte en forbandelse over det sidste (5 Mos 27,25). David giver udtryk for den dybeste afsky for en sådan handling (2 Sam 4,9-12). Eksempler findes nedskrevet i Dom 3,15-22; 2 Sam 3,27; 2 Sam 4,5-7; 2 Sam 13,28; 2 Sam 13,29; 2 Sam 20,9; 2 Sam 20,10; 2 Kong 12,20; 2 Kong 19,37; Es 37,38. Se også særskilt artikel.

Bestialitet.

Ifølge Webster: "unaturlig forbindelse med et dyr." Denne form for last blev af Moseloven behandlet som noget yderst modbydeligt og afskyeligt, der krævede meget stærke ord i beskrivelsen og strenge foranstaltninger i straffen. Både dyret og det skyldige menneske skulle lide døden (2 Mos 22,19; 3 Mos 18,23; 3 Mos 20,15; 3 Mos 20,16; 5 Mos 27,21), for, som Talmud siger, at udslette al erindring om forbrydelsen.

Bespotttelse.

Se særskilt artikel.

Brud på pagten.

Brud på pagten (parar 'eth ha-berith).--Ifølge Poucher (HDB, artikel "Crimes") omfattede dette udtryk:

(1) undladelse af at overholde forsoningsdagen (3 Mos 23,29); arbejde på den dag (3 Mos 23,28);

(2) ofring af børn til Molok (3 Mos 20,3);

(3) forsømmelse af omskærelse (1 Mos 17,14; 2 Mos 4,26);

(4) uautoriseret fremstilling af den hellige olie (2 Mos 30,33);

(5) salvelse af en fremmed med den (2 Mos 30,33);

(6) forsømmelse af påsken (4 Mos 9,13).

Bemærk også følgende: 1 Mos 17,14; 3 Mos 26,15-44; 5 Mos 29,25; 5 Mos 31,16; 5 Mos 31,20. Paulus (Rom 1,31) taler om asunthetoi = "pagtsbrydere."

Brud på ritualet.

Et udtryk, der ikke findes i Skrifterne, men som er tænkt til at dække en række handlinger, der var forbudt ved ceremonialloven. De er udtømmende opregnet af Poucher (HDB, artikel "Crimes"):

(1) at spise blod, hvad enten det er af fugl eller dyr (3 Mos 7,27; 3 Mos 17,14);

(2) at spise fedt af offerdyret (3 Mos 7,25);

(3) at spise syret brød under påsken (2 Mos 12,15; 2 Mos 12,19);

(4) undladelse af at bringe et offer, når et dyr slagtes til føde (3 Mos 17,4);

(5) at bringe offer, mens tilbederen er under urenhedens band. (3 Mos 7,20; 3 Mos 7,21; 3 Mos 22,3; 3 Mos 22,4; 3 Mos 22,9);

(6) at fremstille hellig salve til privat brug (2 Mos 30,32; 2 Mos 30,33);

(7) at bruge den samme som parfume (2 Mos 30,38);

(8) forsømmelse af renselse i almindelighed (4 Mos 19,13; 4 Mos 19,10);

(9) at slagte et dyr til føde borte fra indgangen til tabernaklet (3 Mos 17,4; 3 Mos 17,9); selv den fremmede måtte rette sig efter dette, så indførelsen af gudsdyrkelse andre steder kunne undgås;

(10) ulovligt at røre ved hellige ting (4 Mos 4,16; 4 Mos 4,20 den reviderede engelske oversættelse (britisk og amerikansk) "helligdommen").

Straffen for ikke at overholde disse forbud var at blive "udryddet" af overtræderens folk (nikhrath miqqerebh = "skåret bort fra iblandt", dvs. udelukket af menigheden).

Tillidsbrud.

Se tillidsbrud.

Bestikkelse.

Se særskilt artikel.

Indbrud.

Dette udtryk forekommer ikke. Den tilsvarende handling defineres som "tyveri ledsaget af indbrud", og den stiller lovovertræderen uden for beskyttelse mod vold (2 Mos 22,2). Forbrydelsen kunne begås i forskellige grader, og at begå indbrud mod de "bandlyste ting" kunne straffes med døden (Jos 7,25), ligesom mennesketyveri også kunne det (2 Mos 21,16; 5 Mos 24,7).

Gæld.

Se særskilt artikel.

Bedrag.

Se særskilt artikel.

Ulydighed.

Se særskilt artikel.

Spådomskunst.

Se særskilt artikel.

Drukkenskab.

Se særskilt artikel.

Ond tale (bagvaskelse).

Se Ond tale.

Falskhed.

Forekommer som gengivelse af ma`al = "troløshed", "synd", "overtrædelse" (Job 21,34); og af sheqer = "et bedrag", "svig", "løgn" (2 Sam 18,13; Sl 7,14; Sl 119,118; Sl 144,8; Sl 144,11; Es 28,15; Es 57,4; Es 59,13; Jer 10,14; Jer 13,25; Hos 7,1; Mika 2,11). I hvert tilfælde forudsættes i det mindste en forsætlig fordrejning af sandheden eller en forkærlighed for usandheden; derfor markerer falskhed altid et ondt sindelag, fjendskab mod sandheden og dermed mod Gud; følgelig er den forbryderisk i fuldeste forstand.

Falsk ed.

"At sværge på en løgn eller falskhed" (sheqer) nævnes i 3 Mos 6,3; 3 Mos 6,1; 3 Mos 19,12; Jer 5,2; Jer 7,9; Hos 10,4; Zak 5,4. Af disse steder og deres sammenhæng fremgår det, at denne forbrydelse blev betragtet i den dobbelte betydning af en uret mod

(1) næsten, og

(2) mod Gud, for eden var en appel til Gud som vidne om udsagnets sandhed; derfor var det at sværge falsk at fremstille Gud som den, der støtter en falsk udtalelse.

Utugt.

Hebraisk, zanah = "at begå ægteskabsbrud", især om kvinden, og sjældnere om simpel utugt, sjældent om ufrivillig voldtægt; bruges også billedligt i betydningen afgudsdyrkelse, idet det jødiske folk betragtes som Jahves ægtefælle (2 Krøn 21,11; Es 23,17; Ez 16,26). Én gang finder vi det afledte substantiv taznuth (Ez 16,29). I Det Nye Testamente finder vi, både med bogstavelig og billedlig anvendelse, porneia og porneuo (Matt 5,32; Matt 15,19; Joh 8,41; ApG 15,20; 1 Kor 5,1; 1 Kor 6,13; 1 Kor 6,18; 1 Kor 7,2; 1 Kor 10,8; 2 Kor 12,21; Gal 5,19; Ef 5,3; Kol 3,5; 1 Thess 4,3; Åb 2,14; Åb 2,20; Åb 2,21; Åb 9,21; Åb 14,8; Åb 17,2; Åb 17,4). Det intensive ekporneuo = "at være fuldstændig ukysk" findes i Jud 1,7. Enhver form for ukyskhed er indbefattet i betegnelsen "utugt".

Sværge falsk.

Findes kun i Matt 5,33 i betydningen at begå mened (epiorkeo).

Skøgeliv.

Den erhvervsmæssige, eller i det mindste vanemæssige og berygtede, udøvelse af ukyskhed. I de fleste tilfælde bruges det almindelige ord for ukysk livsførelse, zanah (1 Mos 34,31; 1 Mos 38,15; 1 Mos 38,24; 3 Mos 21,14; Jos 2,1 (Rahab); Dom 11,1; Dom 16,1; 1 Kong 3,16; Ordsp 7,10; Ordsp 29,3; Jer 5,7; Am 7,17). Om den offentligt kendte gadekvinde og den professionelle tempeltjener i hedensk tempeldyrkelse brugtes ordet kedheshah (1 Mos 38,21; 1 Mos 38,22 KJV; Hos 4,14). Det græske porne forekommer i Matt 21,31 f; Luk 15,30; 1 Kor 6,15; 1 Kor 6,16; Hebr 11,31; Jak 2,25. Billedligt: Bruges ofte metaforisk om afgudsdyrkelse eller ethvert frafald fra den guddommelige pagt og anvendes særligt om Jerusalem (Es 1,21); den jødiske nation (Jer 2,20; Jer 3,1; Jer 3,6 ff; ofte i Ez 16 og Ez 23; Mika 1,7); Israel (Hos 4,15); Nineve (Nah 3,4); Tyrus, med henvisning til de forskellige kneb, der bruges for at forny dens handel (Es 23,16), og til dens genoprettede handelsvirksomhed (Es 23,17); og om det antikristne "Babylon" (Åb 17,5; Åb 17,15; Åb 19,2). Se også Utugt.

Manddrab.

"Manddræber" (ratsach, "at slå i stykker", "at dræbe", "at myrde"; græsk androphonos, med samme betydning): Nævnt i 4 Mos 35,6; 4 Mos 35,12; 1 Tim 1,9. Den hebraiske lov skelnede mellem overlagt og uoverlagt drab. Se særskilt artikel.

Afgudsdyrkelse.

Se særskilt artikel.

Mishandling af forældre (2 Mos 21,15; 2 Mos 21,17; 3 Mos 20,9; 5 Mos 21,18).

Se nedenfor.

Legemsskader (2 Mos 21,18; 3 Mos 24,19; 5 Mos 25,11).

Uærbødighed.

Mangel på respekt for Gud eller hans naturlige repræsentanter, forældrene eller myndighedspersoner. Se også Forældre, forbrydelser mod; Bespottelse.

Blodskam.

Betegnes på hebraisk med zimmah, "last", "ondskab", "forfinet umoral" (3 Mos 18,17; 3 Mos 20,14); også "unaturlig last", tebhel, det samme ord som bruges til at betegne unaturlig omgang med dyr. Amnons gerning betegnes som checedh, hvilket angiver nedværdigelsen af den ømhed, der er naturlig mellem brødre og søstre, til en ømhed af umoralsk karakter (2 Sam 2). Forbrydelsen består i seksuelt forhold mellem personer inden for de slægtskabsgrader, som den levitiske lov forbød, såsom Lots døtres forhold til deres far (1 Mos 19,33); sønnens forhold til sin fars medhustruer, som for eksempel Ruben (1 Mos 35,22) og Absalom (2 Sam 16,22; jf. 1 Kor 5,1); svigerfaderens forhold til sin svigerdatter (1 Mos 38,15 ff; jf. Ez 22,11); broderens forhold til søsteren eller halvsøsteren, som for eksempel Amnon (2 Sam 13,14); svogers forhold til svigerinde (Matt 14,3); forhold til hustruens mor eller hustruens datter, mens man lever i tilsyneladende ægteskab med moderen (3 Mos 20,14; 3 Mos 18,17). Ulovligt forhold til broderens enke betegnes (3 Mos 20,21 ) som en skændig gerning, bogstaveligt "urenhed" (bortset fra leviratsægteskabet). Sådanne handlinger blev forbudt med den begrundelse, at jøderne skulle undgå kana'anæernes og egypternes onde skikke med hensyn til ægteskab inden for de angivne grænser, fordi dette naturligt ville føre til nedbrydning af helligheden i de bånd, der forbinder nære slægtninge, og til at åbne sluserne for umoral blandt dem. Det er den guddommelige plan, at de forbindelser, der bygger på gensidigt valg og kærlighed blandet med kødelighed, mere og mere skal renses til den renere kærlighed i nære blodsbeslægtede forhold; ikke omvendt. Desuden ville sådanne bestemmelser sikre bedre resultater i opdragelse og i frembringelsen af mentalt og fysisk sunde børn, en afbalancering og udjævning af naturens modsætninger og frembringelsen af nye og forbedrede typer. Det princip, hvorpå forbuddene pålægges, synes at være dette: Ægteskab er forbudt mellem enhver person og en direkte forfader eller en direkte efterkommer eller enhver nær slægtning, såsom broder eller søster til enten personen selv eller nogen af hans forfædre eller nogen af hans umiddelbare efterkommere.

Barnemord.

Denne forbrydelse, i den form hvori den har været og er udbredt blandt barbariske folkeslag, synes at have været ganske fremmed for hebræernes tankegang, for de havde en meget ophøjet opfattelse af menneskelivets værdi, og børn blev betragtet som en velsignelse; deres fravær i hjemmet som en forbandelse (jf. 2 Mos 1,17; 2 Mos 1,21; 2 Mos 1,127; 2 Mos 1,128). Af denne grund syntes der ikke at være nogen grund til at forbyde det ved lov, undtagen i det omfang israelitterne kunne blive påvirket til at ofre deres børn til Molok, når de fulgte kana'anæernes religiøse skikke.

Se Molok.

Bortførelse (menneskerov).

andrapodistes = "mennesketyv," "slavehandler" (1 Tim 1,10). Dette var en dødssynd; men det ser ud til, at den, ligesom nogle andre former for uretfærdighed, var ukendt for hebræerne, undtagen når de kom i berøring med den gennem deres samkvem med andre folkeslag, såsom romerne og grækerne, hvis mytologi ofte hentyder til sådanne handlinger. Løgn, ondskab, manddrab, mord, ed.

Se særskilte artikler.

Forældre, forbrydelser mod.

Loven påbød barnet al den ærbødighed mod sine forældre, især faderen, som han kunne vise et blot menneskeligt væsen. Grunden til dette lå i den kendsgerning, at familieoverhovederne forventedes at overlevere den guddommelige lov til deres husstand og således stå i Guds sted. At moderen i praksis skulle have del i denne ærbødighed på lige fod med faderen, fremgår af den kendsgerning, at hver af dem nævnes særskilt, hver gang lydighed og ærbødighed påbydes barnet (5 Mos 5,16). Ligesom den særlige forbrydelse mod Jahve bestod i bespottelse og åbenlys oprør mod loven, således bestod forbrydelsen mod forældre i bevidst ulydighed og genstridighed (5 Mos 21,18). Og også her bliver både faderen og moderen pålagt at lægge hånd på ham og føre ham til de ældste til straf. Hvor stærkt en sådan adfærd blev afskyet, ses i mange af Ordsprogene, især 30,17. Det ville være vanskeligt at angive alle de handlinger, som i lyset af ovenstående ville blive betragtet som forbrydelser mod forældrene, men det er tydeligt, at alt, som ville sænke deres værdighed og indflydelse eller krænke deres følelse af retmæssig anerkendelse, omhyggeligt måtte undgås, hvilket forbandelsen over Kam vidner om (1 Mos 9,20-27).

Mened.

Se Falsk ed; At forsværge ovenfor; også artiklen ed.

Profeteren, falsk.

På grund af sin stilling som Jahves anerkendte talerør havde profetens ord stor indflydelse; derfor var det at profetere falsk det samme som offentligt at øve bedrageri. Jeremias beskrev tilstanden som "forunderlig og frygtelig", som gjorde sådanne ting mulige (Jer 5,30; Jer 5,31). Se også Jer 23; Jer 12; Jer 8; Jer 9; Ez 21,23; Zak 10,2; Matt 7,15; Matt 24,11; Matt 24,24; Mark 13,22; Luk 6,26; ApG 13,6 (Bar-Jesus); 2 Pet 2,1; 2 Pet 2,1; Åb 16,13; Åb 19,20; Åb 20,10. Se også særskilt artikel.

Prostitution.

Hebraisk og kristen moral billigede aldrig denne praksis, skønt Bibelen anerkender dens eksistens som en kendsgerning selv blandt Guds folk. Den hebraiske far fik forbud mod (3 Mos 19,29) at overgive sin datter til et liv i skam (chalal, "at vanhellige en person, et sted eller en ting," "at besmitte"). Se også Utugt, skøgevæsen og hor nedenfor.

Voldtægt.

chazak = "at gribe," "binde," "holde tilbage," "besejre," "tvinge," "voldtage." Straffen for denne forbrydelse var større, når handlingen blev begået mod en trolovet kvinde (5 Mos 22,25-29). Se også Forførelse.

At flytte markskel. (5 Mos 19,14).

Se markskel.

Forhånelse (2 Mos 22,28).

Se Uærbødighed ovenfor og artiklen forhåne.

Røveri.

gazal = "at plukke af," "berøve," "røve," "tage bort med magt eller vold"; forbudt i loven og ofte omtalt som afskyeligt (3 Mos 19,13; 3 Mos 26,22; 1 Sam 23,1; Ordsp 22,22; Es 10,2; Es 10,13; Es 17,14; Ez 33,15; Ez 39,10; Mal 3,8; Mal 3,9).

Sabbatsbrud.

Da den hebraiske sabbat blev betragtet som en hviledag, blev alle handlinger, der var absolut unødvendige, anset for en krænkelse, et "brud" på sabbatten, hvilket fremgår tilstrækkeligt af buddet (2 Mos 20,8-11); og husstandens overhoved blev holdt ansvarlig for, at dette bud blev overholdt af alle fremmede, der opholdt sig under hans tag.

Ingen anden lov gav de sofistiske lovkyndige i senere jødedom så megen anledning til hårkløveriske skel som denne. Som svar på spørgsmålet om, hvilke arbejder der var forbudt, nævnte de 39 bestemte former for arbejde og gik derefter videre til at definere, hvad der udgjorde hver enkelt form. Men da selv disse definitioner ikke ville dække alle mulige spørgsmål, blev der opfundet særlige forskrifter. For at man ikke skulle blive grebet midt i ufærdigt arbejde, når sabbatten begyndte (ved solnedgang), måtte visse former for arbejde ikke påbegyndes om fredagen. Således var det forbudt at stege kød, løg eller æg, hvis der ikke var tilstrækkelig tid til, at de kunne blive helt færdigtilberedt før aften. Intet brød, ingen kager, måtte sættes i ovnen, hvis der ikke var tilstrækkelig tid tilbage til, at deres overflade kunne brunes før natten.

Se sabbat.

Forførelse.

ta`ah, "at forstille sig," "forføre," og Ta`ah, med samme betydning; apoplanao, "at føre vild"; planao, "at fare vild," "bedrage," "tage fejl," "forføre"; og goes, "en troldmand," "en bedrager," "forfører." I alle de steder, hvor tanken om forførelse udtrykkes på engelsk, bruges udtrykket ikke i den moderne betydning af et overgreb mod en kvindes person, men i den mere generelle og billedlige betydning af at føre til synd i almindelighed (2 Kong 21,9; Ordsp 12,26 KJV; Es 19,13 KJV; Ez 13,10; Mark 13,22 KJV; 2 Tim 3,13 KJV; 1 Joh 2,26 KJV; Åb 2,20). Den moderne engelske betydning af ordet udtrykkes dog i loven, som findes i 2 Mos 22,16; 2 Mos 22,17.

Bagvaskelse.

Se særskilt artikel.

Sodomi.

Se Unaturlig last.

At tale ondt.

"At bringe et ondt (ra`) navn over" (5 Mos 19,15; 1 Kong 22,23; Sl 34,13; Sl 41,5; Sl 50,19; Sl 109,20; Sl 140,11; Ordsp 15,28; Ordsp 16,30). Ond tale betragtes som en forbrydelse, fordi den ganske enkelt er udtryk for hjertets onde hensigter. Dette træder tydeligere frem i Det Nye Testamente (Matt 7,17; Matt 7,18; Matt 12,34; Matt 12,35; Mark 9,39; Luk 6,45). Som sådan fremstilles ond tale (blasphemia) som fuldstændig uværdig for en kristen karakter (Ef 4,31; 1 Pet 4,4; 1 Pet 4,14; 2 Pet 2,2; 2 Pet 2,10; 2 Pet 2,12; Jak 4,11; Jud 1,10); og katalaleo = "pludre imod," "sladre." Det vil bemærkes ud fra det ovenstående, at ond tale mod dem, der har myndighed, betegnes med det samme ord ("blasfemi") som spot mod Gud, idet de betragtes som Guds repræsentanter på jorden.

Se også ond tale; bagtalelse.

Tyveri.

Hebraisk ganabh = "at stjæle" (bogstaveligt eller billedligt); ved afledning: "at bedrage," "føre bort," "bringe hemmeligt," "snige sig bort" (1 Mos 44,8; 2 Mos 20,15; 2 Mos 21,16; 2 Mos 22,1; Ordsp 6,30; Zak 5,3; 1 Mos 31,20; 1 Mos 31,26; 2 Sam 15,6; 2 Sam 19,3; Job 27,20; Ordsp 9,17 ("Stjålne vande er søde"; det forbudte er tillokkende; jf. Rom 7,7)). Græsk klepto = "at rapse," "stjæle" (Matt 6,19; Matt 6,20; Matt 19,18; Joh 10,10; Rom 2,21; Rom 13,9; Ef 4,28). Se Tyveri.

Selvmord.

Der findes ingen særlig lov mod denne forbrydelse, for den er indbefattet i forbuddet mod at dræbe. I modsætning til hedenskabets praksis og filosofi blev handlingen af hebræerne betragtet med dyb afsky på grund af den høje værdi, der blev tillagt menneskelivet. Det blev anset for utilgiveligt, at andre end de mest fordærvede og sataniske skulle lægge hånd på deres eget liv. Kun de fortabtes anger kunne drive nogen til det, som Saul (1 Sam 31,4) og Judas (Matt 27,5) vidner om.

Tyveri.

Hebraisk genebhah "stjælen" (konkret), "noget stjålet," "tyveri" (2 Mos 22,3; 2 Mos 22,1); nævnt i forbindelse med anden ondskab (klope) i Matt 15,19; Mark 7,21; og (klemma) i Åb 9,21. Alle tre ord bruges abstrakt om handlingen og konkret om det stjålne.

Se tyv.

Ukyskhed. Ingen anden form for synd nævnes med misbilligelse og trusler oftere end de forskellige former for kødelig last, for ingen anden synd er mere naturlig eller udbredt.

Se kyskhed; utugt; ægteskab.

Unaturlig last (sodomi).

Der hentydes til den med varsomhed, men den fordømmes klart som en vederstyggelighed (1 Mos 13,13; 1 Mos 19,5; 1 Mos 19,7; 3 Mos 18,22; 3 Mos 20,13). Det var den særlige form for ondskab, som Sodoma blev berygtet for, sådan at "sodomit" er den regelmæssige oversættelse af qadhesh, "en (nærmest) hellig person," dvs. (teknisk) "en (mandlig eller kvindelig) hengiven til løsagtig afgudsdyrkelse" (5 Mos 23,17; 1 Kong 14,24; 1 Kong 15,12; 1 Kong 22,46; 2 Kong 23,7; Job 36,14 randnote). Skønt den var tilladt og endda opmuntret i hedensk kult, måtte den aldrig tåles i tilbedelsen af Jahve.

Åger.

Se særskilt artikel.

Vidne, falsk.

Det hebraiske idiom er `edh sheqer, "vidne om en falskhed," "løgn" (2 Mos 20,16; 5 Mos 19,16; 5 Mos 19,18; Ordsp 6,19; Ordsp 14,5; Ordsp 14,25; Ordsp 19,5; Ordsp 19,9); græsk pseudomartureo, "at aflægge falsk vidnesbyrd"; - marturia, "aflæggelse af falsk vidnesbyrd" (Mark 10,19; Mark 14,56; Mark 14,57). Det siger sig selv, at loven var eftertrykkelig i sin fordømmelse af denne praksis, og for at den uskyldige kunne beskyttes mod den løgnagtige anklager, skulle en forbryder kun dømmes på vidnesbyrd fra mindst to eller tre vidner, der vidnede om de samme kendsgerninger (4 Mos 35,30). Hvis nogen blev fundet i at vidne falsk, skulle han straffes ved at lide den straf, som ville være blevet påført den, han vidnede imod, hvis denne var blevet dømt (5 Mos 19,16-19).

Utugt.

Hebraisk zanah = "at begå ægteskabsbrud," "utugt eller ulovlig mangel på afholdenhed af enhver art"; og dets afledning taznuth = "utugt," "skøgevæsen," "hor"; græsk porneuo (verbum) og porneia (substantiv), med samme betydning. Følgende skriftsteder vil vise, hvordan en sådan urenhed blev vurderet, og at mænd og kvinder, der hengav sig til den, blev betragtet med lige stor afsky og betegnet med de samme udtryk: 1 Mos 38,24; 3 Mos 19,29; 4 Mos 14,33; 4 Mos 25,1; 4 Mos 16; 4 Mos 3; 4 Mos 7; 4 Mos 8; 4 Mos 11; 4 Mos 27; 4 Mos 29; 4 Mos 43; 4 Mos 7; 4 Mos 9; Hos 1,2; Hos 2,4; Hos 4,11; Hos 4,12; Hos 6,10; Nah 3,4; Matt 5,32; Rom 1,26 f; 1 Kor 5,1; 1 Kor 7,2; 1 Kor 10,8; Jud 1,7; Åb 2,14; Åb 2,20; Åb 18,9; Åb 19,2.

Billedligt: På grund af den troløshed mod livsledsageren og mod ret livsførelse, som sådanne handlinger indebar, blev praksissen et symbol på troløshed mod Gud og hans lov og tjente således som et hyppigt billedligt udtryk for Israels vildfarelse og frafald.

Se skøge.

Frank E. Hirsch