Spring til indhold

Mundskænk

På engelsk: Butler

Easton's Bible Dictionary

Egentlig en tjener med ansvar for vinen (1 Mos 40,1-13; 41,9). Det hebraiske ord, mashkeh, som er oversat sådan, gengives også (i flertal) med “mundskænke” (1 Kong 10,5; 2 Krøn 9,4). Nehemias (1,11) var mundskænk hos kong Artaxerxes. Det var en stilling med stort ansvar og stor ære i kongelige husholdninger.

Easton's Bible Dictionary

Mundskænk (Cup-bearer)

En højtstående embedsmand hos egyptiske, persiske, assyriske og jødiske monarker. Kongen af Egyptens mundskænk nævnes i forbindelse med Josefs historie (1 Mos 40,1-21; 41,9). Rabshakeh (se dette) var mundskænk ved det assyriske hof (2 Kong 18,17). Nehemias havde dette embede hos kongen af Persien (Neh 1,11). Vi læser også om Salomos mundskænke (1 Kong 10,5; 2 Krøn 9,4).

International Standard Bible Encyclopedia

but'-ler: En embedsmand i kongers eller andre stormænds husholdninger, med ansvar for vin og andre drikkevarer. mashqeh, »en, der giver at drikke« (1 Mos 40,1-23; 1 Mos 41,9), gengivet »mundskænk« i 1 Kong 10,5; 2 Krøn 9,4; Neh 1,11. Embedet var af betydelig vigtighed ved orientalske hoffer på grund af faren for kongens liv gennem giftkomplotter osv. Nehemias havde denne stilling hos kong Artaxerxes. Velhavende hoffer, som Salomos, havde sædvanligvis mere end én (1 Kong 10,5); over disse mundskænke eller butlere stod sar ha-mash-qim, eller overmundskænken (1 Mos 40,9).

Edward Bagby Pollard

International Standard Bible Encyclopedia

Mundskænk (Cupbearer)

kup'-bar-er (mashqeh, "en, der giver drikke"; oinochoos): En embedsmand af høj rang ved oldtidens orientalske hoffer, hvis opgave det var at servere vinen ved kongens bord. På grund af den stadige frygt for sammensværgelser og intriger måtte en person anses for fuldstændig pålidelig for at kunne beklæde denne stilling. Han måtte vogte sig for gift i kongens bæger og blev undertiden pålagt at sluge noget af vinen, før han serverede den. Hans fortrolige forhold til kongen gjorde ham ofte kær for sin hersker og gav ham også en stilling med stor indflydelse. Denne embedsmand nævnes første gang i Skriften i 1 Mos 40,1 ff, hvor det hebraiske ord, der andre steder oversættes "mundskænk", gengives "kældermester". Udtrykket "øverste for mundskænkene" (1 Mos 40,2) stemmer med det forhold, at der ofte var en række sådanne embedsmænd under én som overordnet (jf. Xen. Hellen. vii.1, 38). Nehemias (jf. Neh 1,11) var mundskænk hos Artaxerxes Longimanus og blev holdt højt i agt af ham, som beretningen viser. Hans økonomiske formåen (Neh 5,8; Neh 5,10; Neh 5,14; Neh 5,17) tyder på, at embedet var indbringende. Mundskænke nævnes videre i 1 Kong 10,5; 2 Krøn 9,4, hvor det siges, at de, blandt andre tegn på kongelig pragt, gjorde indtryk på dronningen af Saba med Salomos herlighed. Titlen Rabshakeh (Es 36,2), som man engang mente betød "øverste for mundskænkene", får nu en anden afledning og forklares som "øverste for embedsmændene" eller "fyrsterne" (BDB under ordet). Se yderligere om mundskænke Herod. iii.34; Xen. Cyrop. i.3, 8, 9; Josephus, Ant, XVI, viii, 1; Tobit 1,22.

Benjamin Reno Downer

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).