Neapolis

ne-ap'-o-lis (Neapolis; Westcott and Hort, The New Testament in Greek, Nea Polis): En by på den nordlige kyst af Det Ægæiske Hav, oprindelig tilhørende Thrakien, men senere indlemmet i den romerske provins Makedonien. Den var Filippis havneby og var det første sted i Europa, hvor Paulus og hans ledsagere gik i land; fra Troas var de sejlet direkte til Samothrake, og næste dag nåede de Neapolis (ApG 16,11). Paulus passerede sandsynligvis gennem byen igen på sit andet besøg i Makedonien (ApG 20,1), og han må helt sikkert være gået om bord dér på sin sidste rejse fra Filippi til Troas, som tog 5 dage (ApG 20,6). Neapolis' beliggenhed er omdiskuteret. Nogle forfattere har hævdet, at den lå på det sted, der kendes som Eski (dvs. "Gamle") Kavalla (Cousinery, Macedoine, II, 109 ff), og at indbyggerne efter dens ødelæggelse i det 6. eller 7. århundrede e.Kr. flyttede til stedet, omkring 10 mil mod øst, som i middelalderen kaldtes Christopolis og i moderne tid Kavalla. Men den almindelige opfattelse, og den som bedst stemmer med vidnesbyrdene, både de litterære og de arkæologiske, placerer Neapolis ved Kavalla, som ligger på et klippefremspring med en rummelig havn på vestsiden, hvor Brutus' og Cassius' flåde lå fortøjet på tidspunktet for slaget ved Filippi (42 f.Kr.; Appian Bell. Civ. iv.106). Byen lå omkring 10 romerske mil fra Filippi, som den var forbundet med ved en vej, der førte over bjergkammen Symbolum, som adskiller Filippis slette fra havet.

Tidspunktet for dens grundlæggelse er usikkert, men den synes at have været en koloni fra øen Thasos, som lå over for den (Dio Cassius xlvii.35). Den optræder (under navnet Neopolis, som også findes på dens mønter) som medlem af både det første og det andet athenske søforbund, og den blev stærkt rost af athenerne i et bevaret dekret for sin loyalitet under det thasiske oprør 411-408 f.Kr. (Inser. Graec., I, Suppl. 51). Byens vigtigste kult var dyrkelsen af "Jomfruen," som sædvanligvis identificeres med den græske Artemis. (Se Leake, Travels in Northern Greece, III, 180; Cousinery, Voyage dans la Macedoine, II, 69 ff, 109 ff; Heuzey and Daumet, Mission archeol. de Macedoine, 11 ff.)

M. N. Tod