Pant

ur'-nest (arrhabon):

Findes tre gange i Det Nye Testamente: "Pantets for vores arv" (Ef 1,14); "Åndens pant" (2 Kor 1,22; 2 Kor 5,5).

Det har en ækvivalent på hebraisk `erabhon (findes i 1 Mos 38,17; 1 Mos 38,18; 1 Mos 38,20), på latin arrabo, på fransk arrhes og på gammelt engelsk arles. Udtrykket er handelsmæssigt og stammer oprindeligt fra fønikierne. Dets generelle betydning er en pant eller tegn givet som forsikring om opfyldelsen af en aftale eller et løfte. Det medfører også ideen om tab eller erstatning, sådan som det nu er almindeligt ved jordhandler, kun set fra den modsatte side. Med andre ord binder den, der lover at overdrage ejendom, løn eller velsignelse løftet med en forhåndsgave eller pant, der deler karakter med den fordel, der skal gives. Hvis aftalen handler om løn, udbetales således en del af lønnen på forhånd; hvis det drejer sig om jord, kan et jordklumpe, der gives til køber eller modtager, være pantet for det endelige og fuldstændige salg af ejendommen.

Overført betydning: I spirituel forstand, sådan som brugt i de nævnte passager, henviser ordene til Guds Ånds virke i vore hjærter som tegn og pant på fuldkommen forløsning og himelsk arv. Der ligger mere end ideen om sikkerhed i ordet, som det bruges, for det betyder klart kontinuiteten og identiteten af velsignelsen.

C. E. Schenk

plej (verberne chabhal (10 gange), `arabh (2 Kong 18,23 svarer til Es 36,8); substantiverne chahal (Ez 18,12; Ez 18,16; Ez 33,15), chabcholah (Ez 18,7), `arubbah), (1 Sam 17,18), erabhon (1 Mos 38,17; 1 Mos 38,18; 1 Mos 38,20); også abhoT (5 Mos 24,10-13) og (kun i Revised Version (britisk og amerikansk)) abhTiT (Hab 2,6)): Alle disse ord har omtrent samme betydning.

(1) "Pantet" er, som i moderne engelsk, sikkerhed stillet for fremtidig betaling (1 Mos 38,17-24) eller adfærd (Hab 2,6, hvor de besejrede nationer har givet garantier for deres underkastelse under kaldæerne; KJV's "tykt ler" her bygger på en fejllæsning af hebraisk). I 2 Kong 18,23 (svarer til Es 36,8) er "pantet" et væddemål (sådan i RV's randnote). Rabsjakeh udfordrer hånligt Hizkija til at sætte et "pant" på, at han kan skaffe 2.000 mænd til Jerusalems forsvar, selv om den mægtige assyriske hær alene har så mange heste. Hovedpointen i det dunkle sted Ordsp 20,16 (svarer til 27,13) er, at den, der stiller garanti for fremmede, selv behøver en garanti. 1 Sam 17,18 er usikker, og teksten kan være fordærvet. Hvis ikke, er "pantet" et eller andet (forud aftalt?) tegn på, at Davids brødre har det godt.

(2) De fleste forekomster af "pant" handler dog om de allerfattigstes gæld, mennesker som ikke havde ejendom, de kunne undvære, ikke engang midlertidigt. Derfor medførte det virkelig nød at kræve pant af sådanne personer, og overhovedet at tage pant var en grusom handling (Job 24,3), selv om det naturligvis var værre uærligt at tilbageholde et pant (Ez 18,7; Ez 33,15). Lavest stod den kreditor, som tog det klædningsstykke, låntageren havde på (Am 2,8; Job 22,6; Job 24,9 randnote), og særlig lovgivning regulerede denne praksis. Et klædningsstykke (den ydre "kappe" (se DRAGT), som ikke blev båret under manuelt arbejde), der var taget på den måde, skulle gives tilbage om natten (2 Mos 22,26; 5 Mos 24,12; 5 Mos 24,13), for det var den sovendes sædvanlige dække. (Tilsyneladende fik kreditoren dog rådigheden over den igen om dagen, indtil gælden var betalt.) En enkes klæder var derimod helt undtaget (5 Mos 24,17), ligesom håndkværnen, der blev brugt til brødbagning (5 Mos 24,6). Långiveren havde ikke ret til at gå ind i låntagerens hus for at få pantet (5 Mos 24,10; 5 Mos 24,11), men der siges ikke, at han ikke kunne bestemme, hvad han ville acceptere; ja, det modsatte er utænkeligt.

(3) American Standard Revised Version har "pledge" for King James Version og English Revised Versions "faith" i 1 Tim 5,12.

Se også EARNEST.

Burton Scott Easton