Pant

Ånden er pantet på den arv, som er bestemt for den troende (2 Kor 1,22; 5,5; Ef 1,14). Det ord, der her er gengivet sådan, er det samme som det, der gengives “pant” i 1 Mos 38,17-20; “ja, det hebraiske ord er ganske enkelt gået over i græsk og latin, sandsynligvis gennem handelsforbindelser med fønikerne, oldtidens store handelsfolk. Oprindelig betød det ikke mere end et pant; men i almindelig brug kom det til at betegne den særlige slags pant, som er en del af den fulde pris for en vare, betalt på forhånd; og da det forbindes med billedet af et segl, når det anvendes om Ånden, synes Paulus at bruge det i denne særlige betydning.” Åndens nådige nærvær og virke i de troende er for dem en forsmag på himlens salighed. Gud har i sin nåde behaget at give ikke blot pant, men også forsmage på den kommende salighed.