Granatæble

pom'-gran-at, pom-gran'-at, pum'-gran-at (rimmon (træ og frugt); det hebraiske navn ligner det arabiske, aramæiske og etiopiske; rhoa):

1. Et træ karakteristisk for Israels land: Et af de mest tiltalende og mest karakteristiske frugttræer i Syrien, sandsynligvis hjemmehørende i Persien, Afghanistan og området ved Kaukasus, men indført i Israels land i meget gammel tid. Spejderne bragte eksemplarer af figner og granatæbler, sammen med druer, fra Eshkols dal (4 Mos 13,23). Vinranker, figner og granatæbler nævnes (4 Mos 20,5) som frugter, israelitterne savnede i ørkenen; det lovede land skulle være et land »med hvede og byg og vinranker og figentræer og granatæbler« (5 Mos 8,8), et løfte, der fornyes i Hag 2,19. I klagen i Joel 1,11; Joel 1,12 fremstilles granatæbletræet, palmetræet og æbletræet som visnede, »for glæden er visnet bort fra menneskenes sønner.«

2. Frugten:

Granatæbletræet, Punica granatum (naturlig orden, Granateae), forekommer sædvanligvis som en busk eller et lille træ, 10-15 fod (ca. 3-4,5 m) højt, og kendes på sine friske grønne, ovale blade, som falder af om vinteren, og sine strålende skarlagenrøde blomster (sammenlign Højs 7,12). Skønheden i en have med granatæbletræer omtales i Højs 4,13. Frugten, som er moden omkring september, er æbleformet, gulbrun med et rødt skær, og krones af et kronelignende, hårdt bæger; når den hårde skal brydes, ses de hvide eller lyserøde, gennemsigtige frugter tæt pakket sammen indeni. De saftige kerner er undertiden søde og undertiden noget syrlige og kræver sukker for at kunne spises. Saften, der presses ud af kernerne, laves til en slags sirup til at give drikke smag, og i oldtiden blev den lavet til vin: »Jeg ville lade dig drikke krydret vin, saften (randnote: »sød vin«) af mit granatæble« (Højs 8,2). Skønheden i et gennemskåret granatæble — eller et, der er sprunget op naturligt, når det er fuldt modent — kan have givet anledning til sammenligningen i Højs 4,3; Højs 6,7: »Dine tindinger er som et stykke af et granatæble.« Granatæblets skal indeholder en meget høj procentdel garvesyre og bruges både som medicin og til garvning, især ved fremstilling af ægte marokkolæder.

Om granatæbletræet i Migron, under hvilket Saul siges (1 Sam 14,2) at have opholdt sig med sine 600 mænd, virkelig var et træ eller et sted, Rimmon, er tvivlsomt.

Se RIMMON.

3. Granatæblet i kunsten:

Et stort antal henvisninger til granatæblet gælder brugen af frugtens form i udsmykning; i den henseende synes den blandt hebræerne at have haft noget af den samme plads som lotusknoppen som dekorativt motiv i Egypten. Den var broderet i mange farver på sømmene af Arons klæder, sammen med guldbjælder (2 Mos 28,33; 2 Mos 39,24-26 sammenlign Siraks Bog 45,9). Hiram fra Tyrus indførte granatæblet i sin ornamentik i messingarbejdet i templet: »Så lavede han søjlerne; og der var to rækker hele vejen rundt på det ene fletværk for at dække kapitælerne, som var på toppen af søjlerne« (randnote: »Sådan syrisk. Hebraisk har ‘granatæbler’«) (1 Kong 7,18). »Og granatæblerne var to hundrede, i rækker hele vejen rundt på det andet kapitæl« (1 Kong 7,20 sammenlign også Sl 7,42; 2 Kong 25,17; 2 Krøn 3,16; 4,13).

E. W. G. Masterman