Granatæble

Dvs. “kernet æble” (pomum granatum), hebr. rimmon. Almindeligt i Egypten (4 Mos 20,5) og Israels land (13,23; 5 Mos 8,8). Romerne kaldte det Punicum malum, dvs. karthagisk æble, fordi de fik det fra Karthago. Det hører til myrtefamilien af træer. Granatæbletræets visnen nævnes blandt Guds domme (Joel 1,12). Det nævnes ofte i Højsangen (Højs 4,3, 13, osv.). Kanten på ypperstepræstens blå kappe og efod var prydet med afbildninger af granatæbler, skiftevis med gyldne klokker (2 Mos 28,33, 34), ligesom også “søjlehovederne på de to søjler” (1 Kong 7,20), der “stod foran huset,” var det.