Syrisk

(2 Kong 18,26; Ezra 4,7; Dan 2,4), mere korrekt gengivet “aramæisk”, omfattende både det syriske og det kaldæiske sprog. I Det Nye Testamente findes der flere syriske ord, såsom “Eloi, Eloi, lama sabachthani?” (Mark 15,34; Matt 27,46 giver den hebr. form, “Eli, Eli”), “Raka” (Matt 5,22), “Effatha” (Mark 7,34), “Maran-ata” (1 Kor 16,22).

En syrisk oversættelse af Det Gamle Testamente, som indeholder alle de kanoniske bøger sammen med nogle apokryfe bøger (kaldet Peshitto, dvs. enkel oversættelse, og ikke en parafrase), blev lavet tidligt i det andet århundrede og er derfor den første kristne oversættelse af Det Gamle Testamente. Den blev lavet direkte fra originalen og ikke fra LXX-oversættelsen. Det Nye Testamente blev også oversat fra græsk til syrisk omtrent på samme tid. Det er bemærkelsesværdigt, at denne oversættelse ikke indeholder Andet og Tredje Johannesbrev, Andet Petersbrev, Judasbrevet og Åbenbaringen. Disse blev dog senere oversat og indsat i oversættelsen.