Vaskekar

(Hebr. kiyor), et “bassin” til at koge i, en “pande” til madlavning (1 Sam 2,14), en “ildpande” eller arne (Zak 12,6), tabernaklets og templets hellige vaskeskål (2 Mos 30,18, 28; 31,9; 35,16; 38,8; 39,39; 40,7.11.30 osv.), et bassin til det vand, præsterne brugte ved deres afvaskninger.

Det, der oprindeligt blev brugt i tabernaklet, var af messing (snarere kobber; hebr. nihsheth), fremstillet af de metalspejle, som kvinderne havde bragt ud af Egypten (2 Mos 38,8). Det indeholdt vand, hvormed præsterne vaskede deres hænder og fødder, når de gik ind i tabernaklet (40,32). Det stod i forgården mellem alteret og indgangen til tabernaklet (30,19.21).

I templet var der ti vaskekar, som blev brugt til ofrene, og det støbte hav til præsternes afvaskninger (2 Krøn 4,6). Deres placering og brug beskrives i 1 Kong 7,23-39; 2 Krøn 4,6. Det “støbte hav” var lavet af kobber, taget fra Tibhat og Kun, byer under Hadarezer, konge i Soba (1 Krøn 18,8; 1 Kong 7,23-26).

Der nævnes ingen vaskekar i det andet tempel.