Ulv

woolf

(1) ze'ebh (1 Mos 49,27; 11,6; 65,25; Jer 5,6; Ez 22,27; Hab 1,8; Ze 3,3; også som egennavn, Zeeb, Midjans fyrste, Dom 7,25; Dom 8,3; Sl 83,11); sammenlign arabisk dhi'b, dagligsprog dhib eller dib;

(2) lukos (Matt 7,15; Matt 10,16; Luk 10,3; Joh 10,12; ApG 20,29; Siraks Bog 13,17; sammenlign 2 Esdras 5,18, lupus);

(3) 'iyim, RV (britisk og amerikansk) »ulve« (Es 13,22; Es 34,14; Jer 50,39):

Selv om ulven overgås i størrelse af nogle hunde, er den det vildeste medlem af hundefamilien (Canidae), som blandt andre omfatter sjakalen og ræven. Hunde, ulve og sjakaler er nært beslægtede og kan yngle med hinanden. Der er ingen tvivl om, at de første hunde var tamme ulve. Selv om der findes lokale varianter, som nogle betragter som særskilte arter, er det tilladeligt at regne alle ulve i både Nordamerika, Europa og Nordasien (undtagen den amerikanske prærieulv) som medlemmer af én art, Canis lupus. Ulven i Syrien og Israels land er stor, lys af farve og synes ikke at jage i flok. Ligesom andre ulve er den nataktiv. I landet er den fårs og geders særlige fjende. Dette forhold kommer frem i to af de syv anførte steder fra Det Gamle Testamente, i alle stederne fra Det Nye Testamente og i de to fra Apokryferne. I 1 Mos 49,27 sammenlignes Benjamin med en rovgrisk ulv. I Ez 22,27 og i det lignende Ze 3,3 sammenlignes Jerusalems ældste med ulve. I Jer 5,6 er det en ulv, der skal ødelægge Jerusalems folk, og i Hab 1,8 er kaldæernes heste »hurtigere end leoparder og vildere end aftenens ulve«. Babylon og Edom (Es 13,22; Es 34,14; Jer 50,39) skal blive tilholdssteder for 'iyim (RV (britisk og amerikansk) »ulve«) og andre vilde dyr.

Navnet Zeeb, Midjans fyrste (Dom 7,25; Dom 8,3), har sin parallel i arabisk, Dib eller Dhib, som er et almindeligt navn i dag. Sådanne dyrenavne gives ofte for at afværge det onde øje.

Se også TOTEMISM.

Alfred Ely Day