Mørke

Plagen (den niende) med mørke i Egypten (2 Mos 10,21) beskrives som et mørke, “der kan føles”. Det dækkede “hele Egyptens land”, så “de ikke kunne se hinanden”. Det strakte sig ikke til landet Goshen (v. 23).

Da Jesus hang på korset (Matt 27,45; Luk 23,44), var der fra “den sjette time mørke over hele landet indtil den niende time”.

På Sinajbjerget “nærmede Moses” (2 Mos 20,21) “sig det tætte mørke, hvor Gud var”. Dette var den “tætte sky over bjerget”, hvori Jehova var, da han talte til Moses der. Herren boede i skyen over nådestolen (1 Kong 8,12), herlighedens sky. Når salmisten (Sl 97,2) beskriver den uudgrundelige karakter af Guds virke blandt menneskenes børn, siger han: “Skyer og mørke er rundt om ham.” Gud bor i tæt mørke.

Mørke (Es 13,9, 10; Matt 24,29) er også et symbol på de domme, der ledsager Herrens komme. Det er et symbol på elendighed og modgang (Job 18,6; Sl 107,10; Es 8,22; Ez 30,18). “Mørkets dag” i Joel 2,2, forårsaget af græshoppeskyer, er et symbol på den dunkelhed, som hviler over alle guddommelige handlinger. “Mørkets gerninger” er urene handlinger (Ef 5,11). “Det yderste mørke” henviser til mørket i gaderne i Østen, som aldrig oplyses af offentlige eller private lamper efter mørkets frembrud, i kontrast til det glade lys' klare skær inde i huset. Det er også et symbol på uvidenhed (Es 9,2; 60,2; Matt 6,23) og på død (Job 10,21; 17,13).