Agerhøne

par'-trij (qore; Latin perdix; Septuaginta, 1 Sam 26,20, nuktikorax, "ugle," Jer 17,11, perdix): en fugl af familien Tetraonidae. Det hebraiske ord for denne fugl, qore', betyder "en kalder", og det latinske perdix antages at være en efterligning af dens skrig; og da alle andre folkeslag bygger deres navn for fuglen på det latinske, bliver det ganske tydeligt, at den oprindeligt blev navngivet som en efterligning af dens kald. Den almindeligste agerhøne i Israels land, meget talrig i ørkenen og bjerglandet, var en fugl næsten så stor som en fasan. Den havde et klart, udsøgt skrig, som tiltrak opmærksomhed, især i parringstiden. Ørkenens agerhøne var mindre og havde en smukt tegnet fjerdragt. Den havde sit hjem omkring Det Døde Hav, i Judæas ørken og i klippehuler. Dens æg var cremehvide; dens skrig lignede meget dens slægtninges. Agerhønen og dens æg er blevet brugt som føde fra umindelige tider.

Den første henvisning til den findes i 1 Sam 26,20: "Lad derfor nu ikke mit blod falde til jorden borte fra Jahves nærvær; for Israels konge er draget ud for at søge efter en loppe, som når man jager en agerhøne i bjergene." David viser i denne samtale med Saul klart, at hvis han ikke selv jagede agerhønen, vidste han, hvordan det blev gjort. Fuglene blev almindeligvis jaget op i bjergene og bedøvet eller dræbt med "kastestokke". David vidste, hvor behændige disse fugle var til at skjule sig ved siden af træstammer og under tørre blade, der havde farver så lig dem, at de gav fremragende beskyttelse; hvor hurtigt de kunne løbe; hvor dygtige de var til at undvige; derfor sammenlignede han det at fange dem med at fange en loppe. Den anden henvisning findes i Jer 17,11: "Som agerhønen, der sidder på æg, hun ikke har lagt, sådan er den, der skaffer sig rigdom, men ikke med ret; midt i hans dage skal de forlade ham, og ved hans ende skal han være en tåbe." Hvis denne henvisning menes at antyde, at agerhøns har for vane at ruge på reden hos deres egen art eller hos andre fugle, tager den slet ikke hensyn til fuglens historie. Agerhøns vælger et sted, lægger omhyggeligt et æg om dagen i 10 til 15 dage, undertiden 20, og ruger derefter, så alle ungerne kommer frem på én gang. Men hver fugl kender sin rede og vender tilbage til den med usvigelig regelmæssighed. Det ville kræve den ordsproglige "Philadelphia-advokat" at forklare denne henvisning til en "agerhøne, der sidder på æg, hun ikke har lagt". Ingen ornitolog ville nogensinde kunne forene den med fuglenes vaner eller kendetegn. King James Version oversatte disse linjer: "Som agerhønen sidder på æg og ikke udruger dem." Dette var let at forklare klart. Agerhønens æg var lækker føde, og enhver rugende fugl, hvis rede blev opdaget efter kun få dages rugning, udrugede ikke, fordi den mistede sine æg. Desuden bliver æggene ofte bytte for andre fugle eller små dyr. Igen er de overladt til vejrliget, idet de undertiden ødelægges af meget vådt, koldt vejr. Fjerkræavlere hævder, at et kraftigt tordenvejr vil ødelægge hønseæg, når udklækningstiden er nær; det samme kan være tilfældet med vilde fugles æg. Og næsten enhver vild fugl vil forlade sin rede og gøre sin tidligere rugning nytteløs, hvis stedet besøges for ofte af menneske eller dyr.

Der er også en henvisning til agerhønen i Siraks Bog 11,29 ff. i Revised Version (British and American): "Bring ikke enhver mand ind i dit hus; for de svigefuldes rænker er mange. Som en lokkeagerhøne i et bur, sådan er en hovmodig mands hjerte; og som en, der er spion, ser han på dit fald. For han ligger på lur for at vende det, der er godt, til ondt; og i det, der er prisværdigt, vil han lægge skyld." Henvisningen er til at holde en tam agerhøne indespærret i et skjult bur, så dens kald kunne lokke mange af dens familie inden for rækkevidde af pile eller "kastestokke", som blev brugt af skjulte jægere.

Gene Stratton-Porter