Afpresning

af-pres'-ning:

Dette særlige ord forekommer to gange i KJV: Ez 22,12 (`osheq) og Matt 23,25 (harpage), og angiver, at den som er afpresser, er skyldig i at snuppe fra en anden ved strid, griskhed og undertrykkelse det, som ikke lovligt tilhører ham. Elementet af begjærlighed og åger er indbefattet i betydningen af dette ord; thi det er grådigt tiltvunget vinding. De toldbetjente blev betragtet som særlig skyldige i denne synd; dette fremgår klart af farisæernes afværgende bemærkning: »Jeg er ikke .... en afpresser ..... som denne toldbetjent« (Luk 18,11). Paulus opregner afpresning (pleonexia, bogstaveligt »overbygning«) blandt en kategori af menneskehedens værste forbrydelser (1 Kor 5,10; 1 Kor 5,11); ja, det er så alvorligt, at det lukker himmelens dør i ansigtet på den skyldige (1 Kor 6,10).

William Evans