Apokryfe breve

a-pok'-ri-fal e-pis'-ls: Nogle få breve er blevet tillagt jomfru Maria, men de er meget sene og uden værdi. Følgende breve bør bemærkes som apokryfe:

1. Brev tillagt vor Herre:

Brevet, der tillægges vor Herre, gengives hos Eusebius (Historia Ecclesiastica, I, 13), som beretter, at der på hans tid fandtes en kopi af brevet blandt arkiverne i Edessa. Abgarus, konge af Osroene, som var et lille land i Mesopotamien, skriver fra hovedstaden Edessa til vor Herre og beder om helbredelse og tilbyder ham beskyttelse. Vor Herre sender et kort brev tilbage, hvori han siger, at han ikke kan forlade Israels land, men at der efter hans himmelfart vil komme en udsending og helbrede Abgarus. Brevene er åbenlyst uægte. Osroene blev i virkeligheden kristnet omkring begyndelsen af det 3. århundrede, og legenden tog form og fik officiel godkendelse for at vise, at landet havde modtaget evangeliet på et langt tidligere tidspunkt. Se Abgar.

2. Brev tillagt Peter:

De Klementinske Homilier er et fiktivt værk, der tillægges Klemens af Rom; det blev i virkeligheden skrevet omkring slutningen af det 2. eller begyndelsen af det 3. århundrede. I begyndelsen er der indsat et brev fra Peter til Jakob. I det råder Peter Jakob til ikke at vise bogen, som indeholder Peters prædiken, til andre end en begrænset kreds, og han retter et voldsomt angreb mod apostlen Paulus. Det har således tydeligvis en ebionitisk tendens og er, ligesom homilierne det står som forord til, uægte.

3. Breve tillagt Paulus:

(1) Brevet fra Laodikea.

Omtalen af et sådant brev i Kol 4,16 fristede tydeligvis nogen til at forfalske et brev. Det er skrevet på latin og består af 20 vers; det er blot et centon af sammenføjede paulinske vendinger. Det nævnes i det Muratoriske Fragment (170 e.Kr.); og ved slutningen af det 4. århundrede havde det stor udbredelse. Det afvises nu næsten universelt som uægte. Se Colossians; Ephesians; Brevet til laodikenserne.

(2) Tabt brev til korintherne.

I 1 Kor 5,9 nævnes et brev til korintherne, som synes at være gået tabt. I en armensk bibeloversættelse fra det 5. århundrede er der efter 2 Korintherbrev indsat et kort brev fra korintherne til Paulus og et fra Paulus til korintherne. Disse findes også på syrisk og blev tydeligvis anset for ægte mange steder ved slutningen af det 4. århundrede. De udgjorde en del af Paulus' apokryfe Gerninger og stammer fra omkring 200 e.Kr. Se Corinthians.

(3) Et brev til alexandrinerne.

Dette nævnes kun i det Muratoriske Fragment og er ikke blevet overleveret til os.

(4) Paulus' breve til Seneca.

Dette er en brevveksling på latin, hvor seks af brevene tillægges Paulus og otte Seneca. Om denne brevveksling siger Lightfoot: "Denne brevveksling blev sandsynligvis forfalsket i det 4. århundrede, enten for at anbefale Seneca til kristne læsere eller for at anbefale kristendommen til Senecas studerende." Den havde stor udbredelse i middelalderen.

LITTERATUR.

Se artiklen "Apocrypha" i Encyclopedia Biblica og RE. For teksten til Peters brev til Jakob, se Roberts' og Donaldsons Ante-Nicene Christian Library, XVII. Om de paulinske breve, se Zahn, Geschichte des New Testament Kanons, II. Om Paulus' laodikeiske brev, se Lightfoots Commentary on Colossians (hvor brevets tekst er indgraveret); og om brevene til Seneca, Lightfoots Commentary on Philippians, Dissertation II, med appendiks.

John Macartney Wilson