Ovn

Kald. attun, en stor ovn med en bred, åben munding, hvor materialer blev kastet ind fra oven (Dan 3,22, 23; jf. Jer 29,22). Denne ovn må have været i stadig brug, for babylonierne skaffede deres døde bort ved ligbrænding, ligesom også akkaderne, der invaderede Mesopotamien, gjorde.

Hebr. kibshan, en smelteovn (1 Mos 19,28), også en kalkovn (Es 33,12; Am 2,1).

Hebr. kur, en raffineringsovn (Ordsp 17,3; 27,21; Ez 22,18).

Hebr. alil, en digel; bruges kun i Sl 12,6.

Hebr. tannur, ovn til bagning af brød (1 Mos 15,17; Es 31,9; Neh 3,11). Det var et stort kar, der blev smallere mod toppen. Når det var blevet opvarmet af en ild, der var tændt indeni, blev dejen bredt ud over den opvarmede flade og blev således bagt. “En rygende ovn og en brændende lampe” (1 Mos 15,17), symbolet på den Almægtiges nærvær, passerede mellem de delte stykker af Abrahams offer som stadfæstelse af den pagt, Gud sluttede med ham.

Gr. kamnos, en ovn, kalkovn eller bageovn (Matt 13,42, 50; Åb 1,15; 9,2).