Pande

brou: Findes i Es 48,4, "din pande er bronze" som oversættelse af metsch, der betyder "at være klar," dvs. iøjnefaldende. I Luk 4,29 er "førte ham ud til bakkens pynt" gengivelsen af ophras, bogstaveligt "øjenbrynet," men brugt gennem hele den græske litteratur om ethvert fremtrædende punkt eller fremspring i landskabet (sammenlign brugen af supercilium i Verg. Georg. i.108).

pan'-den (metsach; metopon):

(1) Ordet bruges ofte i bogstavelig betydning i Skrifterne. Aron og efter ham hver højepræst skulle bære på panden det guldne pandebånd med det indgraverede motto: "Helliget til Herren" (2 Mos 28,36; 2 Mos 28,38). Pandenes tilstand var et vigtigt kriterium ved præstens diagnosticering af spedalskhed (3 Mos 13,42; 3 Mos 13,43; 2 Krøn 26,20). Det var på panden, at den modige unge David ramte Goliat med stenen fra sin slynge (1 Sam 17,49). Den fejlagtige oversættelse i KJV i Ez 16,12 er blevet rettet i RV, idet passagen handler om en næsering, ikke et pandesmykke. Selv om det var strengt forbudt for israelitterne at skære eller tatovere kroppen på grund af hedenske forbindelser med skikken (3 Mos 19,28), finder vi hyppige omtaler af mærker på panden, som særligt blev brugt til at betegne slaver (se Philo, De Monarchia, I) eller tilbedere af en guddom (Lucian, De Syria Dea, 59). I 3 Mak 2,29 læser vi, at Ptolemæus 4. Filópator brændtemærker nogle jøder med tegnet af et eføblad, hvilket markerede dem som Bacchus-Dionysos-tilbedere. Muligvis kan vi sammenligne hermed oversættelsen af Es 44,5 (RV randnote): "Og en anden skal skrive på sin hånd: Til Herren" (eller Herrens slave). Meget klar er passagen Ez 9,4; Ez 9,6 (og måske Job 31,35), hvor det ord, der bruges for "mærke", er taw, det sidste bogstavs navn i det hebraiske alfabet, som i sin ældste form har tegningen af et opret plustegn (Baal Lebanon Inskr.; 11. årh. f.Kr.) eller af et liggende (St. Andrews) kors X (Moabiterisk Inskr., 9. årh. f.Kr.), det enkleste tegn i det gamle israelitiske alfabet, og samtidig det tegn, som i det græske alfabet repræsenterer X, initialen på Kristus. I Det nye testamente finder vi et klart ekko af den nævnte Gamle Testamentes passage, mærkningen af de retfærdiges pandebånd (Åb 7,3; Åb 9,4; Åb 14,1; Åb 22,4). Bestiens gudløse tilhængere mærkes på (højre) hånd og på panden (Åb 13,16; Åb 14,9; Åb 20,4), og den apokalyptiske kvinde klædt i rødt og purpur har sit navn skrevet på sin pande (Åb 17,5).

(2) I overført betydning bruges udtrykket "en horlordens pande" (Jer 3,3) til at beskrive Israels skamløse frafald og troløshed. Ezekiel taler om Israels stivsindet genstridighed og vedvarende uvillighed til at høre Herrens budskab: "Hele Israels hus har en hård pande og et stivt hjerte" (Jer 3,7), og Gud gør sin profets "pande hård .... som en diamant hårdere end flint," hvilket betyder ubøjelig troskab mod Gud og fuldstændig ligegyldighed over for modstand (Jer 3,8; Jer 3,9). Sammenlign udtrykket: "at forhærdige ansigtet" under ordet ANSIGT.

H. L. E. Luering

Navn på et redskab, der bruges ved tilberedning eller servering af mad, og som gengiver flere ord i grundteksten. Ser vi bort fra brugen af ordet i forbindelser som 1 Krøn 9,31, "ting bagt i pander", hvor det hebraiske ord chabhittim ikke sigter til selve panden, men til kagerne bagt på den flade pande eller bageplade, som kaldtes machabhath (se nedenfor), og "ildpanderne" (machtah) (2 Mos 27,3; 1 Kong 7,50, osv.), som synes at have været brugt til at bære glødende kul, bemærker vi følgende ord:

(1) machabhath, "pande" i KJV, "bagepande" i RV, en skål eller et fad af usikker form og størrelse, som blev brugt ved tilberedningen af minchah eller afgrødeofferet. Se 3 Mos 2,5; 3 Mos 6,21; 3 Mos 7,9; 1 Krøn 23,29. På grundlag af Ez 4,3 kunne man antage, at panden var rektangulær af form og af god størrelse.

(2) kiyyor, gengivet "pande" i 1 Sam 2,14. Det samme ord bruges i udtrykket "ildpande" i RV, "ildarnested" i KJV (Zak 12,6); og det oversættes også "bækken" i beskrivelserne af tabernaklets og templets udstyr (2 Mos 30,18; 1 Kong 7,30, osv.). Da det rummede vand og blev brugt til at koge kød og lignende, må det have været en slags gryde eller kedel.

(3) masreth, (2 Sam 15,9). Sammenhængen giver ingen ledetråd om form eller størrelse, bortset fra at det må have været lille nok til at servere mad i og have haft den rette form til at rumme et stof, som kunne hældes ud. Nogle autoriteter foreslår en forbindelse med roden se'or, "surdej", og mener, at denne pande i form lignede et dejtrug.

(4) sir, gengivet "pande" i 2 Mos 27,3 i KJV, "gryde" i RV.

Se POT.

(5) parur, "pande" i 4 Mos 11,8 i KJV, "gryde" i RV.

Se POT.

(6) celachah (2 Krøn 35,13). En slags skål, fad eller gryde. Lidt forskellige former af samme rod gengives "krukke" (2 Kong 2,20 (tselochith), "fad" (2 Kong 21,13 (tsallachath); og også i RV i Ordsp 19,24; Ordsp 26,15, i stedet for KJV's sandsynligvis ukorrekte "barm".

(7) lebes oversat "pande" i 1 Esdras 1,12 i KJV (RV "kedel").

(8) teganon, 2 Makk 7,3.5, med verbet teganizo, 7,5, er det sædvanlige græske ord for "stegepande", men her må der menes en stor metalplade (sammenlign 4 Makk 8,13; 12,10.20).

LITTERATUR.

Whitehouse, Primer of Hebrew Antiquities, 76, 77; Benzinger, Hebraische Archaologie, 70, 71; Nowack, Hebraische Archdologie, I, 144.

Walter R. Betteridge