Babylon i Det Nye Testamente

Babylon Babulon, bruges i Det Nye Testamente i mindst to forskellige betydninger:

1. Mesopotamisk Babylon:

I Matt 1,11; Matt 1,12; Matt 1,17; ApG 7,43 menes der tydeligvis den gamle mesopotamiske by. Alle disse steder henviser til fangenskabet i Babylon og kræver ikke yderligere drøftelse.

2. Symbolsk betydning:

Alle henvisningerne til Babylon i Åb er åbenbart symbolske. Nogle af de vigtigste passager er Åb 14,8; Åb 16,19; Åb 17,5; Åb 18,2; Åb 18,10; Åb 18,21. I Åb 17,5 betegnes Babylon som musterion. Dette viser uden tvivl, at navnet skal forstås billedligt. Nogle få fortolkere har ment, at Jerusalem var den by, der blev betegnet som Babylon, men de fleste forskere hævder, at Rom var den by, der mentes. Den fortolkning går i det mindste tilbage til Tertullians tid (Adv. Marc., iii. 13). Denne fortolkning blev overtaget af Hieronymus og Augustin og er almindeligt blevet accepteret af kirken. Der er nogle slående kendsgerninger, som peger på Rom som den by, der betegnes som Babylon.

(1) De kendetegn, der tillægges dette Babylon, passer bedre på Rom end på nogen anden by i den tid:

(a) som herskende over jordens konger (Åb 17,18);

(b) som siddende på syv bjerge (Åb 17,9);

(c) som centrum for verdens handel (Åb 18,3; Åb 18,11-13);

(d) som den, der fordærver folkene (Åb 17,2; Åb 18,3; Åb 19,2);

(e) som den, der forfølger de hellige (Åb 17,6).

(2) Rom betegnes som Babylon i De sibyllinske Orakler (5 143), og dette er måske en tidlig jødisk del af bogen. Sammenligningen af Rom med Babylon er almindelig i jødisk apokalyptisk litteratur (se 2 Esdras og Baruks Apokryfe Skrift).

(3) Rom blev af både jøder og kristne betragtet som fjendtligt over for Guds rige, og man forventede med sikkerhed dets fald. Denne opfattelse stemmer med Babylons forudsagte fald (Åb 14,8; Åb 18,2; Åb 18,10-21). Ligesom Babylon havde været Israels undertrykker, var det naturligt, at denne nye magt, som undertrykte Guds folk, skulle betegnes som Babylon.

3. I Første Petersbrev:

I 1 Pet 5,13 betegnes Babylon som det sted, hvorfra 1 Pet blev skrevet. Frem til reformationstiden blev dette almindeligvis forstået som Rom, og to kursivhåndskrifter tilføjede "en Roma." Siden reformationen har mange forskere fulgt Erasmus og Calvin og hævdet, at det mesopotamiske Babylon menes. Tre teorier bør nævnes:

(1) At det egyptiske Babylon, eller det gamle Cairo, menes. Strabo (XVII, 807), som skrev så sent som 18 e.Kr., siger, at det egyptiske Babylon var en stærk fæstning grundlagt af nogle flygtninge fra det mesopotamiske Babylon. Men i det 1. århundrede var dette ikke meget mere end en militærstation, og det er helt usandsynligt, at Peter skulle være rejst dertil. Der findes ingen tradition, der på nogen måde forbinder Peter med Egypten.

(2) At udsagnet skal tages bogstaveligt, og at det mesopotamiske Babylon menes. Mange gode forskere holder fast ved dette synspunkt, og blandt dem er Weiss og Thayer, men der er intet bevis for, at Peter nogensinde var i Babylon, eller at der overhovedet var en menighed der i det 1. århundrede. Markus og Silvanus forbindes med Peter i brevet, og der findes ingen tradition, der forbinder nogen af dem med Babylon. Ifølge Josefus (Antiquities, XVIII, ix, 5-9) var jøderne på dette tidspunkt i vid udstrækning blevet drevet ud af Babylon og var henvist til nabobyer, og det synes usandsynligt, at Peter skulle have gjort dette til sit missionsområde.

(3) At Rom var den by, der blev betegnet som Babylon. Apokalypsen ville tyde på, at menighederne ville forstå den symbolske henvisning, og sådan synes den at være blevet forstået indtil reformationstiden. Benægtelsen af dette standpunkt lå på linje med forsøget på at tilbagevise Peters formodede forbindelse med den romerske kirke. Den gamle tradition gør det imidlertid ret sandsynligt, at Peter faktisk aflagde et besøg i Rom (se Lightfoot, Clement, II, 493 ff).

Indre vidnesbyrd hjælper med at underbygge teorien om, at Rom var det sted, hvorfra brevet blev skrevet. Markus sender hilsener (1 Pet 5,13), og vi ved, at han var blevet kaldt til Rom af apostlen Paulus (2 Tim 4,11). Hele passagen, "Hun, som er i Babylon, udvalgt sammen med jer, hilser jer," synes at være billedlig, og når det er tilfældet, er det naturligt, at Babylon skulle være brugt i stedet for Rom. Brevets karakter som helhed ville pege på Rom som skrivestedet. Ramsay mener, at denne bog er gennemtrængt af romersk tankegang mere end nogen anden bog i Bibelen (se The Church in the Roman Empire, 286).

A. W. Fortune