Lukasevangeliet

Blev skrevet af Lukas. Han hævder ikke at have været øjenvidne til vor Herres tjeneste, men at have opsøgt de bedste informationskilder, han havde adgang til, og at have skrevet en ordnet beretning om begivenhederne (Luk 1,1-4). Forfatterne til de tre første evangelier, synoptikerne, skrev uafhængigt af hinanden. Hver skrev sin selvstændige beretning under Helligåndens vejledning.

Hver forfatter har noget, både i indhold og stil, som er særligt for ham, men alle tre har meget til fælles. Lukasevangeliet er blevet kaldt “folkenes evangelium, fuldt af barmhjertighed og håb, sikret verden ved en lidende frelsers kærlighed”; “evangeliet om det hellige liv”; “evangeliet for grækerne; fremtidens evangelium; den fremadskridende kristendoms evangelium, evangeliet om evangeliets universalitet og vederlagsfrihed; det historiske evangelium; evangeliet om Jesus som den gode læge og menneskehedens frelser”; “evangeliet om Guds faderskab og menneskets broderskab”; “evangeliet om kvinden”; “evangeliet om den udstødte, samaritaneren, tolderen, skøgen og den fortabte”; “tolerancens evangelium.” Dette evangeliums hovedkendetegn udtrykkes, som Farrar (Cambridge Bible, Lukas, indl.) bemærker, passende i mottoet: “Han drog omkring og gjorde godt og helbredte alle, som var under Djævelens herredømme” (ApG 10,38; jf. Luk 4,18). Lukas skrev for den “helleniske verden.” Dette evangelium er virkelig “rigt og kostbart.”

“Af i alt 1151 vers har Lukas 389 fælles med Matthæus og Markus, 176 fælles med Matthæus alene, 41 fælles med Markus alene, hvilket efterlader 544, som er særlige for ham. I mange tilfælde bruger alle tre identisk sprog.” (Se MATTHÆUS; MARKUS; EVANGELIER.)

Der er sytten af vor Herres lignelser, som er særlige for dette evangelium. (Se liste over lignelser i tillægget.) Lukas gengiver også syv af vor Herres mirakler, som udelades af Matthæus og Markus. (Se liste over mirakler i tillægget.) De synoptiske evangelier står i forhold til hinanden efter følgende skema. Hvis indholdet af hvert evangelium sættes til 100, fås ved sammenligning dette resultat:

Markus har 7 særtræk, 93 sammenfald. Matt 42 særtræk, 58 sammenfald. Luk 59 særtræk, 41 sammenfald.

Det vil sige, trettien fjortendedele af Markus, fire syvendedele af Matthæus og to femtedele af Lukas bruges på at beskrive de samme ting i meget lignende sprog.

Lukas’ stil er mere gennemarbejdet og klassisk end Matthæus’ og Markus’. Der er mindre af hebraisk sprogpræg i den. Han bruger nogle få latinske ord (Luk 12,6; 7,41; 8,30; 11,33; 19,20), men ingen syriske eller hebraiske ord undtagen sikera, en berusende drik af vinens art, men ikke lavet af druer (fra hebr. shakar, “han er beruset”, 3 Mos 10,9), sandsynligvis palmevin.

Dette evangelium indeholder otteogtyve tydelige henvisninger til Det Gamle Testamente.

Tidspunktet for dets tilblivelse er usikkert. Det må være skrevet før Apostlenes Gerninger, hvis tilblivelsestid almindeligvis sættes til omkring 63 eller 64 e.Kr. Dette evangelium blev derfor sandsynligvis skrevet omkring 60 eller 63, da Lukas kan have været i Cæsarea som ledsager for Paulus, der da var fange. Andre har formodet, at det blev skrevet i Rom under Paulus’ fangenskab dér. Men på dette punkt kan der ikke opnås nogen sikker vished.

Man antager almindeligvis, at Lukas skrev under Paulus’ ledelse, om ikke efter hans diktat. Mange ord og vendinger er fælles for dem begge; sammenlign f.eks.:

Luk 4,22; med Kol 4,6. Luk 4,32; med 1 Kor 2,4. Luk 6,36; med 2 Kor 1,3. Luk 6,39; med Rom 2,19. Luk 9,56; med 2 Kor 10,8. Luk 10,8; med 1 Kor 10,27. Luk 11,41; med Tit 1,15. Luk 18,1; med 2 Thess 1,11. Luk 21,36; med Ef 6,18. Luk 22,19, 20; med 1 Kor 11,23-29. Luk 24,46; med ApG 17,3. Luk 24,34; med 1 Kor 15,5.