Blodig

blud'-i (dam = "blod" fra et menneske eller et dyr; og hvor KJV-oversætterne har gengivet med adjektivet "bloody", bruger hebraisk substantivet i constructus, "af blod"): "En brudgom af blod" (2 Mos 4,25; 2 Mos 4,26, KJV: blodig ægtemand). Sippora, som ikke var israelit, gjorde sandsynligvis indvendinger mod omskærelse af spædbørn, hvis ikke mod ritualet i det hele taget; men da hun opfattede, at hendes mands liv var i fare, muligvis på grund af en eller anden alvorlig sygdom (2 Mos 4,24), fordi de havde været ulydige i denne sag, udførte hun selv ceremonien på sin søn og sagde: "En brudgom af blod er du for mig."

I RV (britisk og amerikansk) gengives udtrykket (KJV "bloody") på forskellig måde: "blodets mand" (2 Sam 16,7; 2 Sam 16,8); "blodets mænd" (Sl 26,9); "blodtørstig" (Sl 5,6; Sl 59,2; Sl 139,19). I 2 Sam 21,1 kunne "Det er for Saul og for hans blodige hus" gengives: "På Saul og hans hus hviler blodsudgydelse."

Ezekiel kalder Jerusalem "den blodige by" (Ez 22,2; Ez 24,6; sammenlign Ez 7,23), med henvisning til dem, der uretfærdigt blev dræbt af Jerusalems onde herskere. Også Nineve kaldes "den blodige by" (Nah 3,1). Hovedstaden står her i praksis for riget, og historien vidner om de enorme grusomheder, der blev begået af de assyriske herskere. Det er belejring på belejring, blodpøle overalt, flåning af mennesker levende, "store kurve fyldt med deres fjenders saltede hoveder." I to hundrede år er det historien om brutal magt og skånselsløs grusomhed. "Byttet viger ikke bort." Og nu skal enhver grusomhed, som de har hjemsøgt andre med, vendes mod dem selv (Nah 3,19).

M. O. Evans