Libanon

Hvid, “Syriens hvide bjerg,” er den højeste og mest berømte bjergkæde i Syrien. Den er en gren, der løber sydpå fra Kaukasus og ved sin nedre ende deler sig i to parallelle kæder, den østlige eller Anti-Libanon, og den vestlige eller Libanon i egentlig forstand. De omslutter en lang dal (Jos 11,17) på 5 til 8 miles i bredden, som romerske forfattere kaldte Coele-Syria, nu kaldet el-Buka’a, “dalen,” en forlængelse af Jordandalen.

Libanon i egentlig forstand, Jebel es-Sharki, begynder ved sin sydlige ende i Leontes-kløften, den gamle Litany, og strækker sig mod nordøst, parallelt med Middelhavskysten, så langt som til floden Eleutherus, ved Emesa-sletten, “indgangen til Hamat” (4 Mos 34,8; 1 Kong 8,65), i alt omkring 90 geografiske miles i længde. Den gennemsnitlige højde af denne kæde er fra 6.000 til 8.000 fod; toppen af Jebel Mukhmel er omkring 10.200 fod, og Sannin omkring 9.000. De højeste tinder er dækket af evig sne og is. I bjergkædens afsides egne findes der stadig, som i gammel tid, mange vilde dyr (2 Kong 14,9; Højs 4,8). Libanons landskaber er bemærkelsesværdige for deres storhed og skønhed og gav de hellige forfattere mange udtryksfulde sammenligninger (Sl 29,5, 6; 72,16; 104,16-18; Højs 4,15; Es 2,13; 35,2; 60,13; Hos 14,5). Det er berømt for sine cedertræer (Højs 5,15), sine vine (Hos 14,7) og sine kølige vande (Jer 18,14). De gamle indbyggere var gebalitter og hivvitter (Jos 13,5; Dom 3,3). Det var en del af det fønikiske kongerige (1 Kong 5,2-6).

Den østlige kæde, eller Anti-Libanon, eller “Libanon mod solopgangen,” løber næsten parallelt med den vestlige fra Emesa-sletten, indtil den i syd forbindes med Galilæas bjerge. Denne kædes højde er omkring 5.000 fod. Dens højeste top er Hermon (s.d.), hvorfra en række mindre kæder stråler ud.

Libanon nævnes første gang i beskrivelsen af grænsen for Israels land (5 Mos 1,7; 11,24). Det blev tildelt Israel, men blev aldrig erobret (Jos 13,2-6; Dom 3,1-3).

Libanon-kæden bebos nu af en befolkning på omkring 300.000 kristne, maronitter og drusere, og styres af en kristen guvernør. Anti-Libanon bebos af muhammedanere og står under en tyrkisk hersker.