Debir

Orakelby; helligdom.

En af de elleve byer vest for Hebron, i Judas højland (Jos 15,49; Dom 1,11-15). Den var oprindelig en af anakitternes byer (Jos 15,15) og blev også kaldt Kirjat-Sefer (s.d.) og Kirjat-Sanna (49). Kaleb, som havde erobret og taget byen og området Hebron i besiddelse (Jos 14,6-15), tilbød sin datters hånd til den, der med held ville føre en styrke mod Debir. Otniel, hans yngre bror (Dom 1,13; 3,9), gennemførte erobringen og fik Aksa til hustru. Hun var ikke tilfreds med den del, hendes far gav hende, og da hun var på vej mod sit nye hjem, “steg hun ned fra sit æsel” og sagde til ham: “Giv mig en velsignelse [dvs. en medgift]: for du har givet mig et sydland” (Jos 15,19, KJV); eller, som i Revised Version: “Du har sat mig i Sydlandet”, dvs. i Negev, uden for Hebrons frugtbare dal, i det tørre og golde land. “Giv mig også vandkilder. Og han gav hende de øvre kilder og de nedre kilder.”

Debir er blevet identificeret med det moderne Edh-Dhaheriyeh, dvs. “brønden på højderyggen”, syd for Hebron.

Et sted nær “Akors dal” (Jos 15,7), ved Judas nordgrænse, mellem Jerusalem og Jeriko.

Kongen af Eglon, en af de fem kana’anæiske konger, som blev hængt af Josva (Jos 10,3, 23) efter sejren ved Gibeon. Disse konger flygtede og søgte tilflugt i en hule ved Makkeda. Her blev de holdt indespærret, indtil Josva vendte tilbage fra forfølgelsen af deres slagne hære; da lod han dem føre frem, og “Josva slog dem, dræbte dem og hængte dem på fem træer” (26).