Orakel

I Det Gamle Testamente bruges ordet i alle tilfælde, undtagen 2 Sam 16,23, om det Allerhelligste i templet (1 Kong 6,5, 19-23; 8,6). I 2 Sam 16,23 betyder det Guds ord. Man spurgte “ved Guds orakel” ved hjælp af Urim og Tummim i brystskjoldet på ypperstepræstens efod. I Det Nye Testamente bruges det kun i flertal og betegner altid Guds ord (Rom 3,2; Hebr 5,12, osv.). Skrifterne kaldes “levende orakler” (jf. Hebr 4,12) på grund af deres levendegørende kraft (ApG 7,38).