Forbund

En traktat mellem folkeslag eller mellem enkeltpersoner til gensidig fordel.

Abraham sluttede forbund med nogle af de kana’anæiske fyrster (1 Mos 14,13), også med Abimelek (21,22-32). Josva og Israels ældste indgik et forbund med gibeonitterne (Jos 9,3-27). Da israelitterne kom ind i Kanaans land, fik de forbud mod at indgå forbund med landets indbyggere (3 Mos 18,3, 4; 20,22.23).

Salomo sluttede et forbund med Hiram (1 Kong 5,12). Denne “broderpagt” omtales 250 år senere (Am 1,9). Han synes også at have indgået et forbund med Farao (1 Kong 10,28, 29).

I den senere historie om Juda og Israels kongeriger blev der til forskellige tider indgået forskellige forbund mellem dem og også med nabofolk.

Fra patriarkernes tid blev en forbundspagt beseglet med blodet fra et offerdyr. Det dyr, der blev ofret, blev skåret i to (undtagen fugle), og mellem disse to dele gik de personer, der sluttede forbundet (1 Mos 15,10). Der er hyppige hentydninger til denne skik (Jer 34,18). Sådanne forbund blev kaldt “saltpagter” (4 Mos 18,19; 2 Krøn 13,5), idet salt var et symbol på varighed. En stenstøtte blev rejst som minde om forbundet mellem Laban og Jakob (1 Mos 31,52). Jøderne lagde gennem hele deres historie stor vægt på troskab mod deres forpligtelser. Guds vrede ramte dem, der brød dem (Jos 9,18; 2 Sam 21,1, 2; Ez 17,16).