Eg

Der er seks hebraiske ord, som gengives med “eg.”

‘El forekommer kun i ordet El-paran (1 Mos 14,6). LXX gengiver det med “terebinte.” I flertalsformen forekommer dette ord i Es 1,29; 57,5 (KJV randnote og RV, “blandt egetræerne”); 61,3 (“træer”). Ordet betyder egentlig stærk, mægtig, og deraf et stærkt træ.

‘Elah, 1 Mos 35,4, “under egetræet, som stod ved Sikem” (RV randnote, “terebinte”). Es 6,13, KJV, “teil-tree;” RV, “terebinte.” Es 1,30, RV randnote, “terebinte.” Absalom blev under sin flugt fanget i grenene på en “stor eg” (2 Sam 18,9; RV randnote, “terebinte”).

‘Elon, Dom 4,11; 9,6 (RV, “eg;” KJV, efter Targum, “slette”) egentlig den løvfældende egeart, som kaster sit løv om efteråret.

‘Elan, kun i Dan 4,11, 14, 20, gengivet med “træ” i Nebukadnesars drøm. Sandsynligvis menes en eller anden egeart.

‘Allah, Jos 24,26. Det sted, der her henvises til, kaldes Allon-moreh (“Morehs eg,” som i RV) i 1 Mos 12,6 og 35,4.

‘Allon, gengives altid med “eg.” Sandsynligvis menes den stedsegrønne eg (også kaldet ilex og steneg). Egeskovene i Bashan omtales ofte (Es 2,13; Ez 27,6). Der findes tre arter af eg i Israels land, hvoraf den “tornede stedsegrønne eg” (Quercus coccifera) er den mest udbredte. “Den dækker de klippefyldte høje i Israels land med et tæt krat af træer på 8 til 12 fods højde (ca. 2,4 til 3,7 m), som forgrener sig fra grunden, er tæt dækket af små, stedsegrønne, stive blade og bærer agern i rigelig mængde.” Den såkaldte Abrahams eg ved Hebron er af denne art. Tristram siger, at denne eg nær Hebron “i flere århundreder har indtaget pladsen for den engang berømte terebinte, som markerede stedet Mamre på den anden side af byen. Terebinten fandtes ved Mamre på Vespasians tid, og under den blev de tilfangetagne jøder solgt som slaver. Den forsvandt omkring A.D. 330, og intet træ markerer nu Mamres lund. Den nuværende eg er det prægtigste træ i det sydlige Israels land; den har en omkreds på 23 fod (ca. 7 m), og løvhangets diameter, som er usymmetrisk, er omkring 90 fod (ca. 27 m).”