Flamme

flam (lahabh og andre former fra samme rod; phlox):

I Dom 13,20 to gange; Job 41,21; Es 29,6; Joel 2,5 er ordet lahabh. Forskellige andre ord oversættes "flamme"; mas'eth, "en løften eller opstigning" (Dom 20,38; Dom 20,40 King James Version), Revised Version (British and American) "sky" (af røg); kalil, "fuldstændighed" (Dom 20,40 b King James Version randnote, "et brændoffer, eller offer helt fortæret af ild"; sammenlign 3 Mos 6,15); shalhebheth (Job 15,30; Højs 8,6; American Standard Revised Version "en sand Jahves flamme", randnote "eller, en meget voldsom flamme"; Ez 20,47, Revised Version (British and American) "den flammende flamme"); shabhibh (Job 18,5; Revised Version, randnote); shebhibh, aramæisk (Dan 3,22; Dan 7,9). I Sl 104,4 har American Standard Revised Version "gør .... ildsluer til sine tjenere"; Revised Version (British and American) har "flamme" for "snare" (Ordsp 29,8).

Billedligt: "Flamme" bruges til at betegne ophidselse (Ordsp 29,8 Revised Version (British and American)), skam, forfærdelse, "ansigter af flamme" (Es 13,8); i Åb 1,14 beskrives den herliggjorte Kristus som havende øjne "som en ildslue", hvilket betegner deres gennemtrængende renhed (sammenlign Åb 2,18; Åb 19,12). Flamme er også et symbol på Guds vrede (Sl 83,14; Es 5,24; Es 10,17).

Se også ILD.

W. L. Walker