Håndflade

pam (kaph): Det hebraiske ord, som bruges i en række forskellige betydninger (se HAND; PAW), oversættes som regel med "hånd" i engelske bibeloversættelser, men oversættelsen "håndflade" findes i 5 steder i Det Gamle Testamente, i 3 af hvilke den hebraiske tekst tilføjer ordet yadh ("hånd," 1 Sam 5,4; 2 Kong 9,35; Dan 10,10). Det ville egentlig betyde den "hule hånd" (rod kaphaph, "at bøje," "at krumme"), som modtager eller griber ting. Det bruges derfor med henvisning til at fylde præstens hænder med offerdele (3 Mos 14,15; 3 Mos 14,26). Dagons hænders håndflader nævnes som afhuggede, da afguden blev fundet lemlæstet i nærværelse af Jahves ark (1 Sam 5,4), hvoraf man kan slutte, at denne afgud sandsynligvis blev fremstillet med hænderne bredt ud i velsignelse, sådan som vi finder det i talrige babyloniske fremstillinger af guddomme.

I en smuk metafor svarer Gud det angrende folk i Jerusalem, som mente, at Jahve havde glemt og forladt dem: "Se, jeg har indgraveret dig i mine hænders håndflader" (Es 49,16; se også Siraks Bog 18,3). Daniel bliver rørt ved sine hænders håndflader for at vække ham af søvnen (Dan 10,10).

I Det Nye Testamente finder vi udtrykket "at slå med håndfladerne" som oversættelse af det græske verbum rhapizo (Matt 26,67; se også 5,39 og Septuaginta Hos 11,4; 1 Esdras 4,30), og, afledt af samme verbum, rhapisma, et slag med håndfladen på kinden osv. (Mark 14,65; Joh 18,22; Joh 19,3, hvor ordet "håndflade" dog ikke er gengivet i engelske bibeloversættelser). Randoversættelsen "at slå eller ramme med stokke" (Matt 26,67; Joh 18,22; Joh 19,3) og "slag med stokke" (Mark 14,65 randnote) synes ikke at kunne anvendes på den græske tekst i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, mens det er en hyppig betydning af ordene i klassisk sprog. Det ville derfor være bedre at fjerne disse randtilføjelser.

H. L. E. Luering