Hør

(Hebr. pishtah, dvs. “skrællet”, med hentydning til den kendsgerning, at hørstænglerne, når de var tørret, først blev flækket eller skrællet, før de blev lagt i blød i vand for at ødelægge plantemassen). Denne plante blev dyrket fra de tidligste tider. Egyptens hør blev ødelagt af haglplagen, da den “stod i knop”, dvs. var ved at danne frøkapsler (2 Mos 9,31). Den blev dyrket i stor udstrækning både i Egypten og i Israels land. I Jos 2,6 henvises der til skikken med at tørre hørstængler ved at udsætte dem for solen på husenes flade tage. Den blev meget brugt til at fremstille beklædningsgenstande såsom bælter, samt snore og bånd (3 Mos 13,48, 52, 59; 5 Mos 22,11).