Håb

Et af de tre hovedelementer i kristen karakter (1 Kor 13,13). Det forbindes med tro og kærlighed og stilles i modsætning til at se eller eje (Rom 8,24; 1 Joh 3,2). “Håb er et væsentligt og grundlæggende element i det kristne liv, ja så væsentligt, at det, ligesom tro og kærlighed, selv kan betegne kristendommens væsen (1 Pet 3,15; Hebr 10,23). I det er hele den kristne kaldelses herlighed samlet (Ef 1,18; 4,4).” Vantro er uden dette håb (Ef 2,12; 1 Thess 4,13). Kristus er det egentlige objekt for den troendes håb, fordi det er ved hans andet komme, at håbet om herlighed vil blive opfyldt (1 Tim 1,1; Kol 1,27; Tit 2,13). Det omtales som “levende,” dvs. et levende håb, et håb som ikke er skrøbeligt og forgængeligt, men har et vedvarende liv (1 Pet 1,3). I Rom 5,2 er det omtalte “håb” sandsynligvis objektivt, dvs. “det håb, der er stillet foran os,” nemlig evigt liv (jf. 12,12). I 1 Joh 3,3 burde udtrykket “håb i ham” snarere være, som i RV, “håb på ham,” dvs. et håb, der er grundet på Gud.