Sjakal

jak'-ol:

(1) tannim, "sjakaler," i KJV "drager"; sammenlign arabisk tinan, "ulv"; og sammenlign tannin, arabisk tinnin, "havuhyre" eller "uhyre", English Revised Version "drage" (Job 7,12; Sl 74,13; Sl 148,7; Es 27,1; Es 51,9; Jer 51,34), "slange" (2 Mos 7,9; 2 Mos 7,10; 2 Mos 7,12; 5 Mos 32,33; Sl 91,13), i KJV "hval" (1 Mos 1,21; Job 7,12); men tannin, "sjakaler," i KJV "havuhyrer" (Klag 4,3), "sjakalens brønd," i KJV "dragebrønd" (Neh 2,13), og tannim, "uhyre," i KJV og English Revised Version "drage" (Ez 29,3; Ez 32,2).

(2) 'iyim, "ulve," i KJV "øernes vilde dyr"; sammenlign 'i, flertal iyim, "ø"; også 'ayyah, "et skrig," 'awah, "at skrige," "at hyle"; arabisk `auwa', "at gø" (om hunde, ulve eller sjakaler); 'ibn 'awa', dagligsprogligt wawi, "sjakal."

(3) tsiyim, "ørkenens vilde dyr."

(4) 'ochim, "sørgmodige skabninger."

"Sjakaler" forekommer som oversættelse af tannim, i KJV "drager," i Job 30,29; Sl 44,19; Es 13,22; Es 34,13; Es 35,7; Es 43,20; Jer 9,11; Jer 10,22; Jer 14,6; Jer 49,33; Jer 51,37; af hunkønsflertalsformen tannoth i Mal 1,3, og af tannin i Neh 2,13 og Klag 4,3. Tannim henføres forskelligt til en rod, der betyder "at hyle," og til en rod, der betyder "at strække ud," trop. "at løbe hurtigt, dvs. med udstrakt hals og fremstrakt lem" (Gesenius). Begge afledninger ville passe lige så godt til "ulv" som til "sjakal." Udtrykket i Jer 10,22, "at gøre Judas byer til en ødemark, til et bosted for sjakaler," synes dog at passe særligt godt på sjakaler. Det samme gælder Es 34,13; Jer 9,11; Jer 49,33 og 51,37.

Sjakalen (fra persisk shaghal), Canis aureus, findes omkring Middelhavet undtagen i Vesteuropa. Den strækker sig mod syd til Abessinien og mod øst, i Sydasien, til det fjernere Indien. Den er mindre end en stor hund, har en moderat busket hale og er rødbrun med mørke skygger på oversiden. Den er fej og nataktiv. Ligesom ræven ødelægger den fjerkræ, druer og grøntsager, men den er mindre kræsen og fortærer villigt resterne af andres måltider. Sjakaler færdes som regel i små flokke. Deres særegne hylen kan ofte høres om aftenen og på ethvert tidspunkt om natten. Den begynder med et højt, langtrukkent skrig. Dette gentages to eller tre gange, hver gang i et højere toneleje end før. Til sidst kommer flere korte, høje, bjæffende gøen. Ofte, når én begynder at skrige, slutter andre sig til. Sjakaler forveksles ikke sjældent med ræve. De parrer sig frit med hunde.

Mens tannim er det eneste ord, der oversættes med "sjakal" i engelske bibeloversættelser, fortjener ordene 'iyim, tsiyim og 'ochim opmærksomhed. De, såvel som tannim, henviser tydeligvis til vilde skabninger, der bebor øde steder, men det er vanskeligt at sige, hvilket dyr hvert af ordene står for. Alle fire (sammen med benoth ya`anah og se`irim) findes i Es 13,21; Es 13,22: "Men ørkenens vilde dyr (tsiyim) skal ligge dér; og deres huse skal være fulde af sørgmodige skabninger ('ochim); og strudse (benoth ya`anah) skal bo dér, og vilde geder (se`irim) skal danse dér. Og ulve ('iyim) skal skrige i deres borge, og sjakaler (tannim) i de yndige paladser."

I KJV oversættes 'iyim (Es 13,22; Es 34,14; Jer 50,39) med "øernes vilde dyr" (sammenlign 'iyim, "øer"). KJV's randnote har blot transskriptionen iim, Revised Version (British and American) "ulve," Revised Version-randnoten "hylende skabninger." Gesenius foreslår sjakalen, som bestemt er en hyler. Mens ulven har et blodisnende hyl, høres det langt sjældnere end sjakalens.

Tsiyim (Sl 72,9; Sl 74,14; Es 13,21; Es 23,13; Es 34,14; Jer 50,39) er blevet anset for beslægtet med tsiyah, "tørke" (sammenlign 'erets tsiyah, "et tørt land" (Sl 63,1)), og oversættes i Revised Version (British and American) således: Sl 72,9, "de, der bor i ødemarken"; 74,14, "folket, der bor i ødemarken"; Es 23,13, "dem, der bor i ødemarken," Revised Version-randnoten "ødemarkens dyr"; Es 13,21; Es 34,14; Jer 50,39, "ørkenens vilde dyr." Der ville være nogen vanskelighed ved at lade tsiyim i Sl 72,9 henvise til dyr snarere end til mennesker, men sådan er det ikke i Sl 74,14 og Es 23,13. "Vildkatte" er blevet foreslået.

'Ochim, "sørgmodige skabninger," måske lydmalende, forekommer kun i Es 13,21. Oversættelsen "ugler" er blevet foreslået og er ikke upassende i sammenhængen.

Det er ikke umuligt, at tannim og 'iyim kan være forskellige navne for sjakalerne. 'Iyim, tsiyim og tannim forekommer også sammen i Es 34,13; Es 34,14, og 'iyim og tsiyim i Jer 50,39. Deres lydlige lighed kan have meget at gøre med, at de stilles sammen. Det anerkendte ord for "ulv," ze'ebh (sammenlign arabisk dhi'b), forekommer 7 gange i Det Gamle Testamente.

Se drage; ulv; zoologi.

Alfred Ely Day