Hyæne

hi-e'-na (tsabhua` (Jer 12,9); Septuaginta huaine (Jer 12,9; Siraks Bog 13,18); jf. arabisk dab` eller dabu`, "hyæne"; jf. tsebho`im, Seboim (1 Sam 13,18; Neh 11,34); jf. også tsibh`on, Sibon (1 Mos 36,2; 1 Mos 36,14; 1 Mos 36,20; 1 Krøn 1,38); men ikke tsebhoyim, Sebojim (1 Mos 10,19; 1 Mos 14,2, osv.)): English Versions of the Bible indeholder ikke ordet "hyæne", undtagen i Siraks Bog 13,18: "Hvilken fred er der mellem hyænen og hunden? Og hvilken fred mellem den rige mand og den fattige?" I Jer 12,9, hvor hebraisk har ha-`ayiT tsabhua` (RV (britisk og amerikansk) "en plettet rovfugl"), har Septuaginta spelaion huaines, "en hyænes hule", som om det kom fra en hebraisk grundtekst med me`arah, "hule", i stedet for ha-`ayiT, "fugl." Roden tsabha` kan betyde "at gribe som bytte" (jf. arabisk seb`, "løve" eller "rovgrisk dyr") eller "at dyppe" eller "at farve" (jf. arabisk cabagh, "at farve"), deraf de to oversættelser af tsabhua` som "hyæne" og som "plettet" (Vulgata versicolor).

Hyænen i Israels land er den stribede hyæne (Hyaena striata), som findes fra Indien til Nordafrika. De stribede, de plettede og de brune hyæner udgør en særskilt familie i rovdyrenes orden, med visse særegenheder i tandsættet og med fire tæer på hver fod, i stedet for fire bagtil og fem fortil, som hos de fleste i ordenen. Hyænen er et natdyr, som sjældent ses, skønt den er ret talrig; den er kraftig, men fej, lever af ådsler og har hang til at plyndre grave. Især den sidste vane har skaffet den afsky hos de indfødte i de lande, hvor den lever. I det citerede sted i Siraks Bog skal det bemærkes, at det er hyænen, den rige mand sammenlignes med. Hyænens kæber og tænder er overordentlig stærke og egnede til at knuse knogler, som har modstået hundes og sjakalers forsøg. Dens huler ligger på øde steder og er strøet med skeletrester. "Er min arvelod for mig som en plettet rovfugl?" (Jer 12,9) bliver et mere slående sted, hvis man følger Septuaginta: "Er min arvelod for mig som en hyænes hule?"

Shaqq-ud-Diba`, "Hyænernes kløft", er navnet på en dal nord for Wadi-ul-Qelt, og Wadi-Abu-Diba` (med lignende betydning) er navnet på en biflod til Wadi-ul-Qelt. En af disse, eller muligvis Wadi-ul-Qelt selv, kan være Seboims dal (hyænernes dal) i 1 Sam 13,18.

Navnet på horitten Sibon (1 Mos 36,2, osv.) forbindes mere usikkert med "hyæne."

Alfred Ely Day